Så er Vin Diesel og Paul Walker kørt i stilling til atter at påtage sig deres kendte roller som henholdsvis Dom Toretto og Brian O’Connor i Universal Pictures’ femte film i bilræserfranchisen, der lagde ud med “The Fast and the Furious”, og som for nylig fik enorme omsætningstal med det seneste oktanfyldte kapitel, “Fast and Furious”.

I sidste måned kunne de to stjerner fra “Fast and Furious” bekræfte, at Universal allerede var i gang med at planlægge en femte film i serien, der angiveligt skulle udspille sig i Europa. På daværende tidspunkt var ingen af de to skuespillere sikre på at ville medvirke – men med succesen fra den fjerde film i bakspejlet har dette nu ændret sig.

Paul Walker kunne for nylig give en opdatering på projektet: ”Den fjerde film skulle have været den sidste. Det var ikke meningen, at den skulle have haft den åbne slutning, som den fik. Da jeg først læste manuskriptet, tænkte jeg: ‘Mand, se hvad de har gang i.’ Men sådan som filmen blev modtaget, vender Vin og jeg tilbage. Vi laver den femte film, og den vil foregå i Brazilien.”

Walker har også tidligere fortalt, at hans “2 Fast 2 Furious”-medspiller Tyrese Gibson sandsynligvis vil blive tilføjet rollelisten til den næste film, eftersom både han og instruktøren Justin Lin kæmpede hårdt for at få Gibson med i rollen som eks-straffefangen Roman Pearce i den fjerde film.

Der er endnu ikke annonceret nogen instruktør til den femte film, der denne gang tager de ulovlige gaderæs til de brasilianske gader.



Vis kommentarer (18)
Gravatar

#1 [ikke godkendt bruger] 14 år siden

[Denne bruger afventer at blive godkendt til at deltage i diskussionen.]
"I love the smell of napalm in the morning..."
Gravatar

#2 filmz-Seldrup 14 år siden

Jeg synes det lyder godt, det er nogle udmærket film. Og Paul Walker er en skuespiller der får for lidt opmærksomhed, jeg synes han gør det godt nok.

Og det kunne lækkert nok og få Tyrese Bibson med igen.
Gravatar

#3 tranberg 14 år siden

Giv hellere pengene til nogle der kan gøre ordentlig brug af dem... Eller giv dem til Spielbergs eller Scorseses næste film; så bliver den ekstra god!
The end is closest to the beginning
Gravatar

#4 mr. movie 14 år siden

Brazilien er da ikk Europa... Eller er det bare mig der ikke kan min geografi
Gravatar

#5 filmz-Coney 14 år siden

#4 nej jeg tænkte også det var en kanon paratviden der lige blev præsteret der:P
Gravatar

#6 The_Real 14 år siden

De skulle have stoppet mens legen var god...

Altså da første film var i ide-fasen.
Gravatar

#7 theassociate 14 år siden

Var inde og lure 4'eren herovre i weekenden. Faktisk ikke helt saa daarlig igen, og etteren var en af mine guilty pleasures. Det er god hovedet under armen action med flotte biler, og saa laenge man accepterer filmen for hvad den er, var den faktisk meget underholdende.
Gravatar

#8 filmz-danehero 14 år siden

Jeg tror der er en masse, undskyld mig... Brian'er som bliver meget glad for en nyhed som denne.
Da jeg var inde og se The Watchmen og Traileren fra den sidste F&F film kørte over lærredet, var der nogle Brian'er bagved mig som blev særdeles glade og spontant udtrykte sig med klapsavler og jubels-råb.
Så som jeg kan forstå er der nok en del som syntes de her film bare er ligeså fedt som flæskesteg, da f.eks provinsen har mange disse Brian'er, jeg bor der selv...
Gravatar

#9 fazz 14 år siden

Jeg syntes de er ok underholdende MEN! Syntes de skulle stoppe med 4eren da den var den bedste i serien ;D På den anden side er det jo business... Så det er klart de vil lave en 5er...
"If you figure a way to live without serving a master, any master, then let the rest of us know, will you? For you'd be the first person in the history of the world."
Gravatar

#10 HonoDelLoce 14 år siden

#8

Altså, film der slår sig på hurtige og stylede biler og piger i minimalt tøj behøver man ikke være noget brian for at gå op i.. Det tror jeg faktisk størstedelen af "almindelige fyre" synes er et meget godt blikfang til en film.. Og det er der da vel som sådan ikke noget galt i..
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!

Skriv ny kommentar: