Med en superbred distribution lykkedes det karibiens pirater at nå ud i næsten alle amerikanske biografer, og over weekenden røve filmgængerne for $114,7 mio. Det er den 5. højeste åbningsweekend i USA nogensinde.

Den tredje piratfilm fik dog ikke så stort et udbytte af plyndringstogtet som forgængeren, “Død mands kiste”, der over samme periode omsatte for $135,6 mio. Om det er et tegn på en generel mætning af markedet for storfilm i en måned, der også har budt på “Shrek den Tredje” og “Spider-Man 3”, vides ikke.

Piraterne kom dog også udenfor USA, hvor de næsten sejlede til “verdens ende” og hentede et udbytte hjem på $251 mio. Filmen har kostet $300 mio. at lave, og er dermed den foreløbigt dyreste film, der er lavet.

“Shrek den Tredje” faldt i denne weekend 45 procent, og præsterer dermed dårligere end forgængeren “Shrek 2”, der kun faldt 12 procent i sin anden uge. Denne tendens er “Ved verdens ende” tilsyneladende skyld i.

“Spider-Man 3” svingede sig forbi $300 mio. milepælen. Franchisen viser dog træthedstegn, da filmen ikke nåede milepælen så hurtigt som begge dens forgængere. Filmen lader dermed til at blive seriens lavest omsættende i USA, mens den i resten af verdenen allerede har omsat for mere end forgængerne.

Af mindre film blev William Friedkins horror-thriller “Bug” næsten overset af biografgængerne, mens “Waitress” udvidede distributionen og fra et begrænset antal biografer klarede sig godt nok til at tilkæmpe sig en top 5 placering.

I næste weekend er der premiere på “Gracie”, “Knocked Up” og “Mr. Brooks”.

Weekendens amerikanske omsætningstal – uge 21/2007:[list]1: ”Pirates of the Caribbean: Ved verdens ende”:
$114,7 mio. omsat i denne weekend, Torsdagspremiere.
$128/$300 mio. (Totalomsætning/budget)
4362 biografer med $26.302 i gennemsnit.
2: ”Shrek den Tredje”:
$53 mio. omsat i denne weekend, -56% i forhold til sidste weekend.
$203,4/$160 mio. (Totalomsætning/budget)
4172 biografer med $12.713 i gennemsnit.
3: ”Spider-Man 3″:
$14,3 mio. omsat i denne i weekend, -51% i forhold til sidste weekend.
$304/$258 mio. (Totalomsætning/budget)
3723 biografer med $3.850 i gennemsnit.
4: ”Bug”:
$3,2 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$3,2/ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
1661 biografer med $1.953 i gennemsnit.
5: ”Waitress”:
$3,1 mio. omsat i denne weekend, +185% i forhold til sidste weekend.
$5,6/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
510 biografer med $6.031 i gennemsnit.[/list]



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#1 filmz-Scarface 16 år siden

Spider-Man har vel klaret sig okay, når man tænker på han også skulle kæmpe mod Shrek og Jack Sparrow...
Oasis' nye album "Dig Out Your Soul" ude i oktober 2008
Gravatar

#2 filmz-Kragmose 16 år siden

Jeg tror ikke PotC 3: AWE slår nogen rekorder. Folk så to'eren i den tro at den ville være ligesom etteren, hvilket den jo ikke rigtg var, derfor ved man også at 3'eren vil fortsætte i stil med 2'eren, grundet den cliffhanger afslutning. Tror ikke den bratte slutning har haft den ventede effekt, den har nok nærmere gjort folk mugne end givet dem lyst til at se nr. 3..
Gravatar

#3 chuck 16 år siden

Hmm, IMDb.com har weekendomsætningen til at være 140 mio. og total 153 mio. for Pirates 3. Alt andet lige, så er det sgu en meget god forretning de har gang i med de film.
How far does a girl have to go to untangle her tingle? Deep Throat (1972)
Gravatar

#4 filmz-Narniabæver 16 år siden

Shrek den Tredje ligger da i det mindste på en anden plads.
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#5 chuck 16 år siden

#4 I det mindste?
How far does a girl have to go to untangle her tingle? Deep Throat (1972)
Gravatar

#6 maniac 16 år siden

#3 det er omsætningen inklusive mandag pga. memorial day. Jeg kører fredag-søndag hver gang i disse nyheder, da tallene ellers ikke er sammenlignelige med den foregående uge.
Gravatar

#7 filmz-Proximus 16 år siden

Der er noget jeg ikke helt forstår når I sammenligner med hvad den har kostet at lave. Hvis en film har kostet $300 millioner at lave, er den vel ikke tjent hjem bare fordi den har genereret en omsætning på $300 mil.? Biografens fortjeneste og omkostninger skal vel også dækkes ind, så der nærmere skal indtjenes fx $500 mil - eller hvad? :-)
Gravatar

#8 chuck 16 år siden

#6 Cool
How far does a girl have to go to untangle her tingle? Deep Throat (1972)
Gravatar

#9 mr gaijin 16 år siden

#7 Ja, men til gengæld er der også indtjeninger for resten af verden samt DVD-indtjeninger, TV-rettigheder, osv. Og derudover er der markedsføringsbudgettet, der nogle gange kan være lige så stort eller større end produktionsbudgettet (f.eks. er det flere gange større for film som "Saw"). Så du har ret, det er et mere kompliceret regnestykke. Men som en tommelfingerregel er en film som regel profitabel, hvis domestic box office er højere end produktionsbudgettet.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#10 maniac 16 år siden

#7 du har ret i at tallene ikke er direkte sammenlignelige hvis man vil se om filmen er ved at have tjent sig selv ind. Som tommelfingerregel får filmselskabet 55% af omsætningen ind, hvilket i piraternes tilfælde betyder, at de skal omsætte for $545 mio. for at være en god forretning for Disney.

Budgettet bliver skrevet på, da det er et mere interessant tal at vide om filmen. Nu og da står 55% reglen i teksten, når der spekuleres i om filmen kan nå at tjene sig selv hjem igen. Og som mr gaijin skriver, så regnes en film normalt for at være en god forretning når budgettet er nået :)

Skriv ny kommentar: