Slutningen af august har et ry for at være lossepladsen for film, som producenterne ikke sætter megen tillid til. Således var der bred premiere på adskillige film i weekenden, men ingen af dem formåede at omsætte for end, hvad der svarede til en plads i ugens top 4.

“Superbad” tog uden konkurrence endnu engang førstepladsen, og succesen er for længst hjemme for producenterne bag filmen, da den allerede har omsat for $68,6 mio. og kun kostede $20 mio. at lave.

“The Bourne Ultimatum” blev i weekenden seriens bedst omsættende film, da den nåede op på $185,3 mio. og stadig henter penge fra biografgængerne. “Rush Hour 3” halter til gengæld efter forgængerne. Filmen skriver sig allerede nu ind i rækken af fortsættelser denne sommer, der ikke kunne omsætte bedre end forgængerne.

Der var i weekenden amerikansk premiere på “Mr. Beans ferie”, der ikke fik særlig stor opmærksomhed i biograferne. Filmen er dog allerede et internationalt hit, hvor den har solgt for $189,3 mio. udenfor USA. Dette tal skal producenterne dog ikke regne med spejler sig på det amerikanske marked.

“WAR” med Jason Statham og Jet Li åbnede ligeledes anonymt og nåede lige indenfor top 5, mens både “The Nanny Diaries” og “Resurrecting the Champ” solgte endnu færre billetter.

Af weekendens premierer var det dog “September Dawn”, der fik den værste medfart, og floppede med et meget lavt gennemsnit.

I næste weekend er der premiere på “Balls of Fury”, “Death Sentence” og “Halloween”.

Weekendens amerikanske omsætningstal – uge 34/2007:[list]1: ”Superbad”:
$18 mio. omsat i denne weekend, -45% i forhold til sidste weekend.
$68,6,2/$20 mio. (Totalomsætning/budget)
2948 biografer med $6.120 i gennemsnit.
2: ”The Bourne Ultimatum”:
$12,5 mio. omsat i denne weekend, -37% i forhold til sidste weekend.
$185,3/$110 mio. (Totalomsætning/budget)
3679 biografer med $3.390 i gennemsnit.
3: ”Rush Hour 3″:
$11,7 mio. omsat i denne weekend, -45% i forhold til sidste weekend.
$108,5/$140 mio. (Totalomsætning/budget)
3408 biografer med $3.435 i gennemsnit.
4: ”Mr. Beans ferie”:
$9,9 mio. omsat i denne weekend, premiere.
$9,9/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
1714 biografer med $5.770 i gennemsnit.
5: ”WAR”:
$9,8 mio. omsat i denne i weekend, premiere.
$9,8/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
2277 biografer med $4.312 i gennemsnit.[/list]Forrige | Næste



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 filmz-Is 16 år siden

Ska se Rush Hour og War. OG det er imponerende at Superbad tjener så meget...
Gravatar

#2 filmz-Scarface 16 år siden

The Bourne Ultimatum er en genial film! Bedste Jason Bourne-film nogensinde! Elsker Jason Bourne!
Oasis' nye album "Dig Out Your Soul" ude i oktober 2008
Gravatar

#3 filmz-Is 16 år siden

#2

Uenig! Identity er bedre...
Gravatar

#4 filmz-wetfox 16 år siden

Mr. Beans ferie. Er det den film der var i biffen herhjemme for 2 måneder siden?!
Gravatar

#5 filmz-Is 16 år siden

#4
Ja det er det, men det er 4 måneder siden hvis jeg husker rigtigt...
Gravatar

#6 Spanner 16 år siden

Superbad ligger på 8+ på IMDB med over 20000 stemmer. Jeg ved godt, at film tit starter højt, men det er MEGET højt for en komedie af den type, synes jeg
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem

Skriv ny kommentar: