Wonder Woman” er en origin-historie med en kendt DC-helt, ligesom det var tilfældet med Christopher Nolans “Batman Begins”. Men her stopper lighederne ikke. “Wonder Woman”-fotografen Matthew Jensen har nemlig forsøgt at efterligne kamera-arbejdet i “Batman Begins”.

Se også: Den allersidste trailer: “Wonder Woman” udkæmper 1. verdenskrig

Det er dog ikke kun hos Batman, at Jensen har ladet sig inspirere. Også den første film om Superman har været et forbillede:

”Bare at vide, at vi arbejdede på Wonder Womans solohistorie, en film, som mange mennesker har forsøgt at få lavet i mere end 20 år… Der var meget pres for at gøre det rigtigt. Vi gik efter at lave noget tæt på Richard Donners ‘Superman’ eller ‘Batman Begins’,” siger Matthew Jensen til IGN.

Og det er næppe to dårlige forbilleder at have, hvis man vil være populær hos DC-fans, da “Superman” og “Batman Begins” regnes for blandt de bedste DC-film nogensinde.

“Wonder Woman” har premiere i dag.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: