Edgar Wright, Simon Pegg og Nick Frost – de engelske hitmagere bag “Shaun of The Dead” og “Hot Fuzz” – har i længere tid nævnt, at de gerne vil færdiggøre deres “Three Flavors Cornetto”-trilogi, som de kalder filmene, og nu lader det til, at der snart sker noget på den front.

Se også: Ucensureret trailer til Simon Pegg og Nick Frosts komedie “Paul”.

Gruppen har taget en pause fra hinanden mens Wright instruerede “Scott Pilgrim mod verden” og Pegg og Frost lavede “Paul” med Gregg Mottola, men nu er de ifølge Pegg klar til at samarbejde igen.

Pegg siger, at han og Wright vil prøve at finde tid til at skrive filmen, før han begynder at arbejde på “Star Trek 2”. Han fortæller desuden, at de vil prøve at være uforudsigelige og anderledes denne gang, men uden at fremmedgøre deres trofaste tilhængere.

Du kan ikke bare blive det samme sted for evigt, man bliver nødt til at mutere for at overleve. Jeg ville hade at blive kedelig og forudsigelig,” udtaler Pegg.

Pegg og co. har tidligere udtalt, at filmen vil hedde “At World’s End”, men det vides ikke, om dette stadig er tilfældet.

Se også: Ny trailer til “Scott Pilgrim mod verden” med Michael Cera.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 Brodersalsa 12 år siden

Bring it on! Både "Shaun of the dead" og "Hot fuzz" er blandt de bedste komedier i min bog. Pegg, Frost og Wright er geniale sammen!
Gravatar

#2 Snyltetast 12 år siden

Lyder superlækkert !! glæder mig helt vildt !! elskede sotd og hot fuzz .. dog skal sidste film hedde "The World's End" og ikke "At World's End" :) tror den er blevet forvekslet med titlen på pirates of the carribbean ;)
Gravatar

#3 Morpheus 12 år siden

Det er en alt for god nyhed, her på en fredag aften!

Elsker Shaun of the Dead og Hot Fuzz, som de ovenstående også gør. De er klart nogle af de bedste komedier jeg har set og Nick Frost og Edgar Wright er nogle af de bedste komedieskuespillere ever!
Gravatar

#4 wimmie 12 år siden

#1+2+3


Enig :D
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#5 JannikAnd 12 år siden

Morpheus (3) skrev:
... og Nick Frost og Edgar Wright er nogle af de bedste komedieskuespillere ever!
Simon Pegg?
Gravatar

#6 Kruse 12 år siden

#4

Enig :D
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#7 MOVIE1000 12 år siden

Dejlig nyhed, synes også at det var snart på tide at der kommer endnu en komedie i samme form som Hot Fuzz og Shaun of the dead.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.

Skriv ny kommentar: