I weekenden delte “Batman v Superman”-instruktør Zack Snyder den første trailer til næste års store superhelte-attraktion via sin twitter-konto. Nu har han så tweetet to plakater med hovedpersonerne på, som du kan se i galleriet til højre.

Se også: Første fulde trailer til “Batman v Superman: Dawn of Justice”!

Plakaterne lægger i den grad op til splittelse. Nærmest som to valgplakater. En til dem, der hepper på Superman, og en til dem, der hepper på Batman.

I “Batman V Superman: Dawn of Justice” tørner titelrollerne sammen på det store lærred for første gang, mens vi samtidig også vil se Wonder Woman, Aquaman og Cyborg i mindre roller.

“Batman v Superman: Dawn of Justice” har Ben Affleck og Henry Cavill i de bærende hovedroller, mens Gal Gadot er Wonder Woman, Amy Adams medvirker som Lois Lane, Jeremy Irons er Bruce Waynes butler, Alfred, og Jesse Eisenberg er Lex Luthor.

“Batman v Superman: Dawn of Justice” får dansk premiere den 24. marts 2016.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 David Munch 8 år siden

Jeg er stadig ikke vild med Supermans udseende, men ud fra den plakat der så nailer Affleck virkelig den moderne tegnefilms-Batman.
Gravatar

#2 Den fede 8 år siden

David Munch (1) skrev:
Jeg er stadig ikke vild med Supermans udseende


Du foretrækker de røde underdrenge, eller....? Han ser da for vild ud.

Skriv ny kommentar: