Den kinesiske instruktør Zhang Yimou kaster sig som sit næste projekt over et remake af Coen-brødrenes debutfilm “Blood Simple”.

Filmen fra 1984 omhandler en barejer i Texas, som hyrer en privatdetektiv til at myrde konen og hendes elsker. I filmen medvirker bl.a. Frances McDormand og M. Emmet Walsh.

I den kinesiske genindspilning finder man Sun Honglei, Xiao Shenyang og Yan Ni i hovedrollerne.

Det bliver Yimous første film, siden han stod bag åbnings- og afslutningsceremonien ved sidste års OL i Beijing. Senere på året skal han desuden arrangere ceremonien i forbindelse med fejringen af 60-året for det kommunistiske styre i Kina.

Zhang Yimou har tidligere bl.a. stået bag filmene “Hero”, “House of Flying Daggers” og “Curse of the Golden Flower”



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 sunz 14 år siden

Total omvendt. Plejer da altid at være amerikanerne der genindspiller asiaternes film.
Gravatar

#2 christianhg 14 år siden

#1 Hehe, ja. Et eller andet sted kan man ikke tænke andet end "fair nok" :)
Are you crazy? The fall will probably kill you.
Gravatar

#3 Queequeg 14 år siden

Det er kun fair. Jeg er faktisk helt spændt på dette, da jeg mener det er en af deres bedste film. Virkelig sublim.. At se en kinesisk version skal nok blive sjovt.

Skriv ny kommentar: