Filmz

Disney Plus med markant ændring i Danmark – annoncering måske på vej

Disney Plus Danmark ændring annoncering / Filmz.dk

Lige nu læser andre

Disney skifter nu layout på dansk preview-side for Disney+. 

Det trækker op til en Disney Plus-annoncering i Danmark og resten af de nordiske lande. På preview.disneyplus.com/dk er der nu skiftet forside til det, som bruges i lande, hvor Disney+ er åbnet.

Men hvornår? Et godt bud på en annoncerings-dato for Disney Plus i Danmark er den 5. maj, hvor Disney-cheferne Bob Chapek og Bob Iger afholder et såkaldt ‘earnings call’ – her er Disney+ med garanti på dagsordenen. Her kan sløret blive løftet for lancerings-datoen i Danmark.

Hvornår går Disney Plus så i luften i Danmark? Vi ved, det sker til sommer. Det sker næppe i juli, hvor der er industriferie i Danmark. Så er der juni og august tilbage.

Mest tyder på august – sandsynligvis en tirsdag, den 18. eller 25. august – men de planer kan være fremrykket efter coronakrisen.

Læs også

Således er Disney hårdt ramt af krisen, der holder forlystelsesparker og biografer lukket, men ikke Disney Plus.

Derfor kan yderligere lanceringer af Disney+ give et tiltrængt boost til Disney-koncernen, som har set Netflix overhale under coronakrisen.

Læs også ‘Disney Plus kommer til Danmark til sommer: Her er den realistiske dato‘.

Derfor kan en tirsdag i midten eller slutningen af juni også blive en mulighed for Disney Plus til Danmark.

Klik for at vise eksternt indhold fra twitter,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Ads by MGDK