Lige nu læser andre
Kampagnen for at ændre navnet på vejen ind til Vridsløselille Statsfængsel til “Egon Olsens Vej” har nu båret frugt. Albertslund Kommunes Økonomiudvalg, som var den sidste instans i omdøbnings-processen, gav i tirsdags tilladelse til navneskiftet.
Vejen er kendt af alle danskere som en fast kulisse i Olsen Bande-filmene, og navneskiftet er som sagt en hyldest til afdøde Ove Sprogøe, der i rollen som Egon Olsen var den hyppigste gæst på vejen frem og tilbage i fængslet.
Navneskiftet indtræder officielt 21. december – på Ove Sprogøes fødselsdag. Det er første gang en dansk vej opkaldes efter en fiktiv figur.