Filmz

Trailer: ‘Game of Thrones’-prequel ‘A Knight of the Seven Kingdoms’

Trailer: ‘Game of Thrones’-prequel ‘A Knight of the Seven Kingdoms’

Lige nu læser andre

Første trailer til ny ‘Game of Thrones’-prequel afsløret på NYCC

HBO har løftet sløret for den første trailer til A Knight of the Seven Kingdoms, den næste store Game of Thrones-prequel. Serien får premiere den 18. januar 2026 på HBO og Max og byder på ridderturneringer, regn, mudder og masser af kædepanser.

Serien er baseret på George R.R. Martins Dunk and Egg-fortællinger og foregår 100 år før begivenhederne i Game of Thrones – og 72 år efter House of the Dragon. Den følger den unge ridder Ser Duncan the Tall (Peter Claffey) og hans lærling, Egg (Dexter Sol Ansell), i en tid, hvor Targaryen-slægten stadig sidder på Jerntronen, men hvor dragerne for længst er uddøde.

Martin fortalte under New York Comic-Con, at han længe har ønsket at lave en historie centreret omkring en ridderturnering: “Jeg udfordrede forfatterne til at lave de bedste ridderkampe, der nogensinde er set på film,” sagde han og kaldte serien mere jordnær end Game of Thrones.

Showrunner Ira Parker tilføjede, at tonen bliver mere intim og rå: “Vi følger Dunk tæt. Publikum skal mærke mudderet, smerten og kampen.”

Læs også

Serien bliver kortere og mere karakterdrevet end de tidligere Westeros-fortællinger, men ifølge Martin forbliver én ting uændret: “Det er stadig Westeros — og ingen er nogensinde sikre.”

Klik for at vise eksternt indhold fra youtu.be,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Ads by MGDK