Lige nu læser andre
Det er ikke ofte, at producenter går ud og advarer mod brugen af deres egne produkter. Men Samsung, som inden for kort tid lancerer det nyeste gejl til hjemmebiografen – 3D-tv – skriver nu på deres hjemmeside, at der er en række sundhedsrisici forbundet med de nye tv.
Samsung skriver bl.a., at børn og unge kan være mere modtagelige over for sundhedsrisici i forbindelse med tv i 3D og skal overvåges nøje, når de ser 3D-tv.
Det skyldes, at nogle seere kan få epileptiske anfald, når de ser bestemte blinkende billeder, som 3D-tv indeholder. Samsung råder ligefrem forbrugerne til først at opsøge deres læge, før de ser 3D-tv, hvis man eller nogle i ens familie lider af epilepsi.
Det er dog ikke kun epileptikere, der bør holde sig fra 3D-tv’ene. Samsung advarer også gravide, ældre mennesker, folk med alvorlige medicinske lidelser, folk, der lider af søvnforstyrrelser og folk, der er påvirkede af alkohol mod at se 3D-tv, da det kan resultere i bl.a. køresyge, balanceproblemer og desorientering.
Læs også
Samtidig anbefaler Samsung, at man holder regelmæssige pauser fra 3D-kiggeriet, og at man holder op med at se tv i mindst 30 minutter, hvis ens øjne føles tørre, eller hvis man oplever nogen af ovenstående symptomer.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/final-destination-4-instruktoer-laver-doedens-gab-for-3d-generationen]”Final Destination 4″-instruktør laver “Dødens gab” for 3D-generationen[/url].[/i]