Lige nu læser andre
Franske Allocine.fr har fået det første kig på traileren til det kommende drama “Cassandra’s Dream”, der er skrevet og instrueret af Woody Allen.
Filmen har Ewan McGregor og Colin Farrell i hovedrollerne som to brødre, der har stor succes i finansverdenen. Da et nyt firma åbner og opnår større succes end de to brødre, begynder brødrene at ty til beskidte midler – men pludselig er de kommet så dybt ned i kriminalitetens verden, at de begynder at vende sig mod hinanden og blive fjender.
I filmen medvirker desuden Tom Wilkinson og Sally Hawkins.
“Cassandra’s Dream” får amerikansk premiere 30. november.