Nicolai H
Der findes et alternativt univers, hvor Leo kunne have været Luke Skywalker, og Pacino kunne have fløjet Tusindårsfalken i stedet for Harrison Ford.
At score en rolle i George Lucas’ gigantiske rumeventyr er i dag den ultimative gyldne billet for enhver skuespiller, der drømmer om en astronomisk hyre og evig popkulturel udødelighed.
Filmcheferne i Hollywood skal bare løfte ruttet én gang for at få de største stjerner til at pakke kufferten og rejse mod en galakse langt, langt væk.
Spoler man tiden tilbage til slutningen af 1970’erne, anede absolut ingen i filmbyen dog, hvad en Jedi eller en Clone War overhovedet skulle forestille. Manuskriptlæserne var fuldstændig på herrens mark over instruktørens vilde visioner, hvilket fik en lang række kommende superstjerner til at takke nej til gigantiske bjerge af kontanter og gå deres vej.
‘Titanic’ var nok blockbuster for Leonardo DiCaprio
Skeptiske miner var der i den grad nok af, da George Lucas forsøgte at rette skuden op efter den lunkne modtagelse af The Phantom Menace i 1999.
Produktionscheferne var desperate efter at finde et massivt navn til at overtage rollen som den unge Anakin Skywalker i Attack of the Clones, og de gik direkte efter Leonardo DiCaprio.
Den unge pigemagnet var planetens absolut hotteste navn efter at have styret Titanic direkte ind i historiebøgerne, men han valgte i sidste ende at takke nej til det interaktive eventyr midt under casting-processen.
Rollen faldt i stedet som bekendt i skødet på Hayden Christensen, hvis humørsyge og dybt omdiskuterede præstation over for Sofia Coppolas The Virgin Suicides-hold blev det absolutte omdrejningspunkt for hele hans karriere.
DiCaprio smuttede i stedet videre til de bonede gulve hos Martin Scorsese i Gangs of New York og Steven Spielberg i Catch Me If You Can, og han slap dermed helt for det massive raserianfald fra vrede fans.
Jodie Foster som den unge prinsesse
Mediegiganten Disney brugte milliarder på at købe Lucasfilm i starten af 2010’erne, men reelt var det det selvsamme selskab, der spændte ben for George Lucas’ absolutte førstevalg til rollen som Princess Leia årtier forinden.
En kun 12-årig Jodie Foster var instruktørens absolutte drømmepige efter hendes vilde præstation i Alice Doesn’t Live Here Anymore, da det oprindelige manuskript faktisk lagde op til en ret ung rumprinsesse.
Casting-lokalerne bød på nogle ret kradse sammensætninger i den periode, og Christopher Walken har senere udtalt, at han var til screen-test over for netop Foster, inden han også blev siet fra sammen med hundredvis af andre håbefulde gutter.
Disney tvang dog prompte Foster til at overholde sin gamle kontrakt på filmen Freaky Friday, hvilket betød et endegyldigt nej tak til rumeventyret. Den unge stjerne fik dog alligevel et fabelagtigt år, da hun snuppede en Oscar-nominering for Martin Scorseses Taxi Driver, mens Lucas måtte sadle om til voksne skuespillere og valgte Carrie Fisher ud af den store mængde.
Rooney Mara fik aldrig fingrene i planerne til Dødsstjernen
De fleste skuespillere, der bakkede ud af franchisen, gjorde det, fordi de ikke kunne se det geniale i projektet – men Rooney Mara sagde nej til en hovedrolle, da filmserien vel nok toppede rent popularitetsmæssigt.
Instruktørerne red på en gigantisk bølge af kulturel medvind i perioden op til The Force Awakens, hvilket gjorde det til det helt perfekte tidspunkt for en ung stjerne at hoppe med på vognen.
Instruktøren Gareth Edwards satte sig i starten af 2015 ned med Mara for at diskutere rollen som Jyn Erso i Rogue One: A Star Wars Story. Mødet gik fabelagtigt, men den Oscar-nominerede stjerne fra The Girl with the Dragon Tattoo nægtede simpelthen overhovedet at læse manuskriptet, fordi hendes kalender var fuldstændig proppet med seriøse voksendramaer som Lion og Carol.
Felicity Jones overtog i stedet cockpittet og var med til at skabe det tætteste, franchisen nogensinde er kommet på et råt og voksent hverdagsdrama.
Kurt Russell fik tilbudt to forskellige roller
Flødebollen Kurt Russell var en anden ung komet, der mødte det mærkelige rum-manuskript med en sund portion skepsis. Den fremstormende skuespiller havde et glimrende forhold til Disney-koncernen, men han manglede den helt store Hollywood-muskel til bare at få smidt tilbud i nakken uden at skulle bevise sit værd først.
Lucas hev Russell ind til optagelser for både Han Solo og Luke Skywalker, hvilket gør ham til en af de ganske få stjerner, hvis kiksede audition-bånd stadig kan ses frit på internettet i dag. Instruktørens ulidelige tøven med at binde sig til en officiel kontrakt fik dog i sidste ende Russell til at skride fra galaksen for i stedet at takke ja til NBC’s kortlivede western-serie The Quest.
Instruktøren John Carpenter hjalp ham dog heldigvis på rette spor igen kort efter og forvandlede ham til et af genrens absolut største ikoner nogensinde med filmen The Thing.
Der var ét problem med Burt Reynolds: Han hadede sci-fi
Ikonet Burt Reynolds fik faktisk også tilbudt rollen som den charmerende smugler direkte, længe før Harrison Ford overhovedet var på tale i maskinrummet.
Actionbaskere som Deliverance og White Lightning havde for længst forvandlet Reynolds til selve definitionen på en farlig, men charmerende antihelt. Han var reelt Han Solo på papiret, før karakteren overhovedet var skrevet færdig.
Den rutinerede skuespiller droppede dog projektet uden at blinke, simpelthen fordi han personligt aldrig havde fattet sympati for science fiction-genren, som dengang mest af alt blev associeret med gamle film som Planet of the Apes.
Reynolds fortrød bittert sit nej i bakspejlet og tilføjede det til en ret vild liste over historiske fejlskud, der blandt andet talte rollen som James Bond og Richard Geres karakter i Pretty Woman.
Al Pacino fattede ikke meter – eller, en parsec
Hollywoods absolut varmeste navn i midten af 70’erne var uden tvivl Al Pacino, som red på en vild bølge med fire Oscar-nomineringer i streg for mesterværker som The Godfather og Dog Day Afternoon.
Lucas var fuldstændig desperat efter at få fingrene i ham og udnyttede sit tætte venskab med Francis Ford Coppola til at tvinge manuskriptet i hænderne på Pacino, mens han spillede teater i provinsen.
Tilbuddet indeholdt en fuldstændig åndssvag sum penge, hvilket gjorde det utrolig svært for stjernen at sige nej. Pacino og hans nærmeste mentor fattede dog simpelthen ikke en brik af de rumtroldmænd og cyborgs, der rendte rundt på siderne, hvilket fik ham til at takke nej til den massive pengechock for i stedet at lave Sydney Pollacks kæmpe biograf-flop Bobby Deerfield.
Harrison Ford var på det tidspunkt en komplet ukendt håndværker, der kun havnede i lokalet, fordi Lucas havde hyret ham til at læse replikker højt for de andre skuespillere.
Pacinos store nej tvang filmholdet til at kigge andre veje, hvilket banede vejen for, at Ford kunne charmere sig til rollen og kickstarte en af filmhistoriens mest vanvittige karrierer.
