Hvis det ikke er gået i stykker…

Disney har efterhånden gjort det til en forretningsmodel.

Tag en elsket animationsfilm. Udskift blyanterne med rigtige mennesker. Og send publikum tilbage til deres barndom.

Formlen har allerede sendt en lang række Disney-klassikere gennem live action-maskinen:

Skønheden og Udyret. Aladdin. Mulan. Den Lille Havfrue. Løvernes Konge. Lilo & Stitch.

Og nu er turen kommet til Vaiana.

Vaiana er den første Disney-film fra streaming-generationens barndom, der allerede er blevet til nostalgi.

Animationsfilmen fra 2016 står stadig som en af Disneys bedste fortællinger i nyere tid, og efter Vaiana 2 (2024) føles universet stadig så aktuelt, at denne genindspilning uundgåeligt bliver målt direkte op imod sit forlæg.

Det er ikke nogen let opgave.

For instruktør Thomas Kails version ændrer forbavsende lidt.

Disney elsker børn, der trodser deres forældre

Ligesom Simba i Løvernes Konge bliver Vaiana født ind i en skæbne, hun ikke selv har valgt.

Hun er høvdingedatter.

Den dag hendes far ikke længere kan lede sit folk på den polynesiske ø Motunui, bliver ansvaret hendes.

Og ligesom Simba får hun én besked: Lad være.

For Simba er det at besøge elefantkirkegården.

For Vaiana er det at krydse revet, der omkranser øen.

Ligesom Simba trodser Vaiana sin fars ordre og begiver sig ud på en farefuld færd. Men hvor Simba bliver reddet af Mufasa, er der ingen kære far, der kommer og redder filmens helt(inde).

Til gengæld bliver Vaiana guidet af sin åndelige farmor Tala (Rena Owen), der er overbevist om, at havet har valgt hende til en ganske særlig opgave.

Det bliver begyndelsen på en fortælling om identitet, mod og det at lytte til sit kald.

Da Mauis ego satte verden i brand

Katastrofen begynder længe før Vaiana bliver født.

Den mægtige, men selvhøjtidelige halvgud Maui stjæler hjertet fra den livgivende gudinde Te Fiti i sin grådighed. Det bliver begyndelsen på en katastrofe.

Et mørke begynder langsomt at sprede sig.

Afgrøderne visner.

Fiskene forsvinder.

Føden slipper op.

Langsomt dør livet omkring Motunui.

Hvis Vaianas sultende folk skal overleve, må hun finde Maui og overbevise ham om at rette op på sin fejl og genoprette balancen, inden mørket opsluger det hele.

Historien er et moderne Disney-eventyr.

Havet valgte den rigtige Vaiana

Når filmen føles mest levende, skyldes det først og fremmest Catherine Laga’aia.

Den australske newcomer bærer titelrollen med en selvfølgelighed, der får én til at glemme, at hun faktisk er newcomer.

Hun spiller med en blanding af varme, nysgerrighed og stille styrke, der gør det let at forstå, hvorfor havet vælger netop hende.

Catherine Laga’aia er et naturtalent.

Krøllerne er tæmmet

Der er dog én detalje ved hendes udgave af Vaiana, som skurrer en smule.

Hendes hår. De ikoniske, vilde krøller fra animationsfilmen er blevet erstattet af et langt, blødere bølgehår.

På papiret lyder det som en ubetydelig detalje. På lærredet er det overraskende iøjnefaldende.

Krøllerne var ikke bare en frisure. De var en del af Vaianas identitet. Disney udviklede endda ny teknologi for at få dem til at bevæge sig naturligt i animationsfilmen.

Derfor føles det også mærkeligt, at live action-versionen vælger at nedtone netop det træk, samtidig med at den ellers gør mere for at hylde den polynesiske kultur.

Mere end en mand med en fiskekrog

Kemien mellem Laga’aia og Dwayne Johnson, i rollen som Maui, harmonerer fra første møde.

Johnson kender rollen ud og ind, efter at have lagt stemme til halvguden i animationsfilmene, og det kan mærkes.

Hans Maui er stadig arrogant, selvoptaget og konstant på jagt efter anerkendelse, men bag egoet gemmer sig en figur præget af tvivl og gamle sår.

Han er en figur, der forsøger at leve op til historierne om sig selv.

Den eneste virkelige skuffelse er, at kælegrisen Pua igen må blive hjemme, mens den komplet ubrugelige kylling Heihei endnu en gang slipper med ombord. Det er stadig svært at forstå prioriteringen.

Vaiana sejler den samme rute med nye sejl

Vaiana forsøger aldrig at erstatte originalen. Den holder kursen.

Den tilbyder publikum endnu en mulighed for at opleve en fortælling, hvis budskab stadig føles lige aktuelt: At vejen frem ofte begynder med at forstå, hvor man kommer fra.

Dog sidder man flere gange og ønsker, at instruktør Thomas Kail havde haft modet til at dyrke mere af de idéer, der faktisk fungerer: den polynesiske kultur, naturens spiritualitet og forbindelsen mellem mennesker og deres forfædre.

Samtidig kommer de digitale dyr, Heihei og Pua, aldrig helt ud af animationsfilmens skygge. De ser mindre ud som virkelige dyr og mere som figurer, der ved et uheld har forvildet sig ind i en live action-film.

Vaiana er Disneys mest trofaste live action-remake til dato. Men selvom Disney sjældent ændrer kurs, er det svært at klage over at få lov til at sejle én tur mere med en af studiets stærkeste fortællinger fra det seneste årti.

Vaiana lander i biografen den 9. juli.