Der bliver uddelt øretæver på HBO Max de her dage.
Lige nu læser andre
Ikke alle film får den start, filmselskaberne drømmer om. Nogle bliver sendt til tælling i biograferne – og rejser sig først, når fjernbetjeningen kommer i spil.
Netop dét ser ud til at være historien om Mortal Kombat II, som lige nu smadrer konkurrenterne på HBO Max, viser de seneste tal fra Flixpatrol.
Fantasy-actionfilmen havde svært ved at leve op til forventningerne på det store lærred, men streamingpremieren har givet den et markant comeback.
Hopper direkte til toppen
Mortal Kombat II landede på HBO Max den 24. juli, og det gik stærkt.
Allerede efter det første døgn var filmen rykket ind som nummer to på tjenestens globale hitliste. Kort efter overtog den førstepladsen fra The Mummy, som nu må nøjes med tredjepladsen.
Læs også
Ifølge FlixPatrol er filmen i øjeblikket den mest sete på HBO Max på verdensplan.
Succesen har samtidig givet nyt liv til forgængeren. Mortal Kombat fra 2021 ligger nu lige efter efterfølgeren på den globale top 10, mens den i Danmark indtager andenpladsen.
Publikum fandt filmen – bare lidt senere
Filmens vej til succes har været alt andet end snorlige.
Produktionen havde angiveligt et budget på omkring 80 millioner dollar og skulle ifølge branchens tommelfingerregler indspille mellem 160 og 200 millioner dollar for at gå i nul.
Verdensomspændende billetsalg endte på cirka 129,4 millioner dollar, hvilket gjorde biografresultatet til en skuffelse.
Læs også
Streamingpremieren fortæller dog en helt anden historie.
Slår store Hollywood-titler
På HBO Max har Mortal Kombat II overhalet en række markante konkurrenter.
Blandt filmene, der nu ligger bag actionfilmen på hitlisten, finder man blandt andre Troy med Brad Pitt, sci-fi-gyseren A Quiet Place: Day One og romantiske Nothing Between Us.
Filmen topper samtidig HBO Max i hele 56 lande, heriblandt USA, Storbritannien, Tyskland, Spanien, Italien, Australien, Brasilien, Mexico og Portugal.
Selv på en streamingtjeneste, hvor Game of Thrones, House of the Dragon og snart flere nye fantasy-universer fylder meget, har kampen mellem jordens krigere og Outworlds brutale modstandere altså fundet vej helt til toppen.