Christopher Nolan har fået nok: Går til angreb på filmkritikere

Christopher Nolan har skabt nogle af de mest roste film i de seneste årtier, men selv en instruktør med Oscar-statuetter på hylden kan blive træt af måden, film bliver analyseret på.

Under et interview i Kina rettede manden bag Oppenheimer, Interstellar og The Dark Knight en usædvanlig skarp kritik mod moderne filmanmeldere, som han mener bruger alt for meget energi på at gennemskue filmens værktøjer frem for at lade historien virke.

Ifølge Nolan er det blevet almindeligt, at kritikere afviser en film, så snart de kan se, hvordan den forsøger at påvirke publikum følelsesmæssigt.

“Det er en grundlæggende fejl ved filmkritik, fordi det, at man kan identificere mekanismen, ikke gør mekanismen ugyldig. Det er et reelt problem i filmkritik i dag, fordi folk har fået den idé, at hvis de kan forstå, hvorfor en historie påvirker dem, så betyder det, at den ikke virkede. Sådan fungerer historiefortælling ikke.”

Instruktøren mener, at historiefortælling altid bygger på et samspil mellem filmskaberen og publikum, og at det ikke gør oplevelsen mindre effektiv, blot fordi tilskueren kan gennemskue, hvordan den er skruet sammen.

Publikum må gerne gennemskue tricket

Nolan blev under interviewet udfordret på sin kritik og uddyber, at problemet opstår, når anmeldere tror, at de har “afsløret” filmen.

“Folk tror, at fordi de har identificeret mekanismen, så gør det automatisk historien ugyldig. Det kan være rigtigt for visse elementer, og filmsproget udvikler sig selvfølgelig. Når en kliché bliver for velkendt for publikum, så er man nødt til at ændre den.”

Med andre ord erkender Nolan selv, at velbrugte fortællegreb med tiden mister deres effekt. Problemet opstår først, når kritikere konkluderer, at en film fejler alene, fordi dens fortællergreb er synlige.

Originalitet har stadig en rolle

Instruktørens udtalelser har allerede sat gang i debatten om filmkritikkens rolle.

Mange anmeldere vil formentlig være enige i, at det ikke nødvendigvis ødelægger en film, hvis publikum kan se, hvordan spænding eller følelser bliver bygget op. Samtidig peger andre på, at netop genbrug af velkendte skabeloner ofte er værd at fremhæve, hvis filmmediet skal udvikle sig.

Netop dét paradoks anerkender Nolan også selv, når han siger, at klichéer på et tidspunkt bliver så velkendte, at de må udskiftes med nye idéer.