Nicolai H
En af Hollywoods største “hvad nu hvis”-historier handler om et nej fra Clint Eastwood.
Da Eddie Murphy i december 1982 slog sine folder på det hvide lærred i “48 Timer” (originaltitel: “48 Hrs.”) sammen med Nick Nolte, var det ikke bare endnu en krimikomedie. Det var filmdebuten der sendte den unge Saturday Night Live-komiker direkte ind i Hollywoods A-liga og hjalp med at opfinde buddy cop-genren, som “Lethal Weapon” og “Bad Boys” senere skulle leve af.
Filmen blev den syvende mest indtjenende film det år. Murphy fik en Golden Globe-nominering som “New Star of the Year”, og Reggie Hammond-rollen blev afsættet til en karriere der tæller “Beverly Hills Cop”, “Trading Places” og “Coming to America”.
Men den rolle var oprindeligt skrevet til en helt anden mand. Instruktør Walter Hill har i et interview med Gold Derby fortalt, at det første valg til straffefangen Reggie Hammond ikke var en sort stand-up-komiker fra New York. Det var Clint Eastwood.
Mødet i Carmel
Historien begyndte med at Paramount ville have Hill til at skrive manuskriptet skræddersyet til Eastwood. Hill og en producent fløj op til Eastwoods base i Carmel for at drøfte projektet med stjernen selv.
“De ville have, at jeg skrev den til Clint Eastwood. Larry og jeg satte os i et lille fly. Vi fløj op til Carmel og mødtes med mr. Eastwood. Han sagde, han kunne lide ideen, men at han måtte spille fangen, for hvis han spillede politimanden, var det jo Dirty Harry,” fortæller Hill.
Vurderingen gav mening. Eastwood havde for længst defineret den hårdkogte storbypoliti-rolle gennem Dirty Harry-filmene, så en ny variation ville ligne gentagelse. Problemet opstod kort efter, da Eastwood takkede ja til hovedrollen i fængselsdramaet “Escape from Alcatraz”. Hill måtte revidere planerne.
“Vi vidste jo, at han ikke ville spille fange to gange i træk,” som Hill har formuleret det.
Fra Pryor til Murphy
Da Eastwood var ude af billedet, pegede Hill på Richard Pryor. Men Paramount var i slutningen af 1970’erne skeptiske over for en sort hovedrolle, og projektet blev lagt på hylden i et par år, mens Hill lavede “The Long Riders” og “Southern Comfort”. Da studiet omsider gav grønt lys, var Pryor blevet så stor en stjerne efter “Silver Streak” og “Stir Crazy”, at han var urealistisk til en birolle.
Hill overvejede Gregory Hines, før hans daværende kæreste, agent Hildy Gottlieb, foreslog en ung komiker fra Saturday Night Live ved navn Eddie Murphy. Murphy skiftede selv rollens oprindelige navn fra “Willie Biggs” til “Reggie Hammond”, fordi han syntes det første lød stereotypt.
“48 Timer” havde amerikansk biografpremiere den 8. december 1982, blev lavet for 12 millioner dollars (ca. 85 millioner kr.) og endte med at indtjene næsten 79 millioner dollars (ca. 555 millioner kr.) alene i USA.
