Filmz

Matt Reeves trådt tilbage fra ‘The Batman: Part 2’ – og den nye instruktør er et godt match

Matt Reeves trådt tilbage fra ‘The Batman: Part 2’ – og den nye instruktør er et godt match
Warner Bros. Pictures / SF Studios

Mens Reeves tager sig af ukendt problem i familien, har en anden fået tjansen for at bringe Robert Pattinsons anden film som Gothams beskytter til live.

Lige nu læser andre

Produktionen af The Batman: Part II har fået en uventet rorgænger.

Steven Soderbergh, oscar-vinderen bag blandt andet Traffic og Ocean’s Eleven, træder til og instruerer de sidste uger af optagelserne på Robert Pattinsons Batman-film, bekræfter DC Studios.

Baggrunden er en personlig sag hos manuskriptforfatter og instruktør Matt Reeves, der har sat produktionen på pause for at tage sig af et familieanliggende. Optagelserne foregår i London og begyndte i juni. Reeves forlader ifølge aftalen ikke filmen, men vender tilbage, når arbejdet går over i efterproduktionen.

Soderbergh meldte sig frivilligt. Han er en gammel beundrer af Reeves’ arbejde og tilbød selv sin hjælp.

Reeves bryder tavsheden

Få timer efter udmeldingen reagerede Matt Reeves selv. I en udtalelse på sociale medier skriver han:

Læs også

“Bare for at gøre det klart: Jeg forlader ikke The Batman: Part II. Jeg er dybt taknemmelig over for Steven for at komme mig til undsætning i denne svære tid og hjælpe mig med at færdiggøre optagelserne. Tak til alle for jeres omtanke og gode ønsker.”

Soderbergh selv har også udtalt sig om samarbejdet. Han kalder Reeves’ første Batman-film “fantastisk, bevidst, specifik og stringent sammenhængende” og understreger, at hans eneste opgave er at levere scener, der falder i hak med det, der allerede er i kassen, skriver The A.V. Club. Målet er at skaffe materiale, der kan skæres sømløst sammen med Reeves’ egne optagelser, så Reeves kan færdiggøre filmen i klipperummet.

Et passende valg

Soderbergh er på papiret en solid pennefører i et superheltunivers. Han har en oscar for bedste instruktør for Traffic og slog igennem bredt med heist-filmen Ocean’s Eleven, og han har gennem årene bevæget sig stilsikkert mellem indie-eksperimenter og mainstream. Men ed et CV der både involverer krimier og heist-film, ved han hvordan man bringer spænding og twists ind i sine fortællinger på det store lærred.

Netop derfor er valget interessant. Soderbergh er kendt for at arbejde hurtigt og teknisk effektivt, og han kan sandsynligvis lande en stram sidste optageperiode uden at trække fodaftryk ind over Reeves’ noir-tunge Gotham-stil.

En produktion plaget af forsinkelser

The Batman: Part II har været undervejs længe. Efterfølgeren til Reeves’ kritikerroste film fra marts 2022 skulle oprindeligt have haft premiere 2. oktober 2026, men blev først udskudt til 1. oktober 2027 og siden til 18. februar 2028. En dansk premieredato er endnu ikke meldt ud.

Læs også

Pattinson vender tilbage som Batman og er omgivet af et stærkt ensemble. Andy Serkis er Alfred, Colin Farrell genoptager rollen som Penguin, og Scarlett Johansson, Sebastian Stan, Charles Dance, Brian Tyree Henry, Sebastian Koch og Jayme Lawson er blandt de nye navne, oplyser Slashfilm.

Soderbergh står ikke alene på sættet. Reeves og han vil være i løbende kontakt under de sidste optagedage, så Reeves’ kreative vision bæres helt i mål.

Klik for at vise eksternt indhold fra twitter,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Ads by MGDK