Nicolai H
Produktionsdesigneren Simon Whiteley hentede inspiration et uventet sted, da han skulle skabe filmhistoriens mest berømte digitale regn.
Den grønne kode, der strømmer ned ad skærmen i The Matrix, er et af de mest genkendelige billeder i moderne filmhistorie. Få sekvenser er lige så citerede, parodierede og klippet ind i memes. Men symbolerne, der falder i de uendelige lodrette kolonner, er ikke computerskrift fra en it-mands tastatur.
De blev tegnet af en engelsk designer med et højst privat forlæg. Hans japanske kones kogebøger.
Simon Whiteley arbejdede som produktionsdesigner på det australske animationsstudie Animal Logic i Sydney, da han blev sat til at udforme den digitale regn. Han ville væk fra almindelige computerfonte og ledte efter tegn, der visuelt kunne bære hele det digitale univers.
Løsningen fandt han hjemme ved køkkenbordet. Whiteley scannede tegn fra sin kones japanske kogebøger og supplerede med sine børns japanske skolebøger med alfabetet. Derfra byggede han koden op håndholdt, bevidst med små urenheder, så den kom til at ligne tekst fra en gammel computerskærm.
En vits der blev til filmlegende
Selv formulerede han historien på sin egen måde i et interview med den amerikanske teknologiside CNET.
“Jeg plejer at fortælle folk, at The Matrix‘ kode er lavet af japanske sushi-opskrifter,” sagde Whiteley til CNET ifølge Nerdist. “Uden den kode er der ingen Matrix.”
Udtalelsen voksede til en moderne filmlegende i 2017, da interviewet først blev udbredt, og er siden blevet gentaget hundredvis af steder. Men den er mere en morsom overdrivelse end en facitliste.
Katakana, tal og en håndlavet font
Koden er sammensat af japanske katakana-tegn (de simple, skarpe streger, der blandt andet bruges til lånord i japansk) blandet med arabiske tal. Flere af tegnene er spejlvendt, og fonten er bevidst holdt rodet, så den minder om tekst fra en gammel IBM-skærm.
Katakana er ikke det alfabet, man normalt skriver japanske sushi-opskrifter med. Dem skriver man på hiragana og kanji, så pointen om, at man kan læse Matrix-koden som en madopskrift, holder ikke bogstaveligt. Men udgangspunktet, altså de scannede sider fra kogebøgerne, er veldokumenteret.
Yahoos faktatjek konkluderer da også, at historien er delvis sand. Whiteley brugte reelt kogebøgerne som skabelon, og den færdige kode indeholder genbrug af deres japanske tegn, men ikke som læsbare opskrifter.
En officiel version af selve Matrix-fonten er aldrig udgivet, ifølge Wikipedias artikel om digital rain. De versioner, man finder på nettet som “ægte Matrix-kode”, er alle hjemmelavede kopier.
