Nicolai H
Mens vi stadig venter på annonceringen af den nye 007, er det værd at se tilbage på måske seriens bedste film.
Jagten på den næste James Bond nærmer sig angiveligt sin afslutning, og ifølge flere forlydender kan vi allerede inden for de kommende dage få afsløret, hvem der skal overtage rollen som verdens mest berømte hemmelige agent.
Navne som Callum Turner, Jack Lowden og Josh O’Connor har været nævnt blandt kandidaterne, men Amazon MGM har endnu ikke bekræftet, hvornår den næste 007-skuespiller bliver offentliggjort.
Den kommende film skal instrueres af Denis Villeneuve, der blandt andet står bag Dune og Blade Runner 2049, mens Peaky Blinders-skaberen Steven Knight har fået ansvaret for manuskriptet.
Men mens filmverdenen venter på en ny Bond, markerer 2026 samtidig et ganske særligt jubilæum.
Det er nemlig 20 år siden, at Casino Royale fik premiere og vendte op og ned på stort set alt, hvad publikum forventede af en James Bond-film.
Med Daniel Craig i hovedrollen, Mads Mikkelsen som skurk og en markant mere brutal tilgang til den ikoniske agent blev filmen begyndelsen på et helt nyt kapitel.
James Bond havde brug for mere end et nyt ansigt
Da Pierce Brosnan afsluttede sin tid som James Bond med Die Another Day i 2002, havde filmserien efterhånden bevæget sig langt væk fra sine mere jordnære spionrødder.
Usynlige biler, overdrevne gadgets og stadig mere spektakulære actionscener havde gjort Bond til noget, der til tider mindede mere om science fiction end en klassisk spionthriller.
Samtidig havde Matt Damon demonstreret med The Bourne Identity, at publikum sagtens kunne underholdes af en hemmelig agent, der hverken behøvede avancerede opfindelser eller en konstant strøm af smarte bemærkninger.
Bond-producenterne Barbara Broccoli og Michael G. Wilson besluttede derfor, at tiden var inde til en grundlæggende forandring.
I stedet for blot at udskifte Brosnan og fortsætte historien valgte de at vende tilbage til Ian Flemings allerførste Bond-roman fra 1953.
Resultatet blev Casino Royale, der genstartede hele fortællingen og introducerede en yngre agent, som endnu ikke havde fundet sin plads i efterretningstjenesten.
Daniel Craig var langt fra publikums førstevalg
Valget af Daniel Craig skabte betydelig debat, allerede inden optagelserne begyndte.
Den britiske skuespiller havde tidligere gjort sig bemærket i blandt andet Our Friends in the North, Road to Perdition, Layer Cake og Steven Spielbergs Munich.
Men han lignede ikke umiddelbart den James Bond, som publikum havde vænnet sig til.
Hans lyse hår, mere rå udseende og alvorlige spillestil fik kritikere til at sætte spørgsmålstegn ved, om han overhovedet passede til rollen.
Sammenligningerne med Sean Connery, Roger Moore og Pierce Brosnan var uundgåelige.
Craig havde dog en kvalitet, som viste sig at være afgørende for filmens succes.
Hans Bond var fysisk imponerende, men også impulsiv, arrogant og langt fra usårlig.
Publikum mødte ikke den elegante og erfarne agent, som altid havde styr på situationen.
I stedet fulgte man en mand, der stadig var ved at lære konsekvenserne af sit arbejde at kende.
Instruktøren havde allerede reddet Bond én gang
Martin Campbell var ikke ligefrem nybegynder, når det gjaldt om at introducere en ny James Bond.
Den newzealandske instruktør havde allerede stået bag GoldenEye fra 1995, hvor Pierce Brosnan overtog rollen efter seks års pause for filmserien.
Campbell havde desuden instrueret The Mask of Zorro og Vertical Limit, hvilket gjorde ham til et oplagt valg til endnu en genopfindelse af agent 007.
Manuskriptet blev skrevet af Neal Purvis, Robert Wade og Paul Haggis, der havde vundet en Oscar for sit arbejde med Crash.
Sammen besluttede de at fjerne en stor del af de elementer, som ellers havde været faste ingredienser i Bond-filmene.
De overdrevne gadgets blev stort set skrottet, mens Bonds fysiske og følelsesmæssige sårbarhed fik langt større betydning.
Allerede i filmens sort-hvide åbningssekvens stod det klart, at publikum skulle forberede sig på noget andet.
Her følger man Bond, mens han udfører de to drab, der sikrer ham retten til at kalde sig 00-agent.
Der er ingen verdensomspændende sammensværgelse eller futuristiske våben.
Til gengæld er volden rå, personlig og langt mere ubehagelig end tidligere.
Mads Mikkelsen blev en helt anden slags Bond-skurk
Valget af filmens hovedskurk var mindst lige så interessant.
Danske Mads Mikkelsen havde allerede opnået international opmærksomhed gennem King Arthur, mens danske film som De grønne slagtere og Efter brylluppet havde demonstreret hans evner som karakterskuespiller.
I Casino Royale fik han rollen som Le Chiffre, der adskilte sig markant fra mange af seriens tidligere skurke.
Han havde hverken planer om verdensherredømme eller et hemmeligt våben, der kunne udslette millioner af mennesker.
Le Chiffre var derimod finansmand for kriminelle og terrororganisationer, og han havde et ganske alvorligt problem.
Han havde mistet en enorm sum penge.
For at skaffe pengene tilbage arrangerede han en pokerturnering med astronomiske indsatser på Casino Royale i Montenegro.
Bonds opgave var at besejre ham ved pokerbordet og dermed tvinge ham til at samarbejde med de britiske efterretningstjenester.
Det var et usædvanligt udgangspunkt for en stor actionfilm.
Store dele af fortællingen foregik nemlig omkring et pokerbord, hvor psykologiske spil og små ansigtsudtryk kunne være mindst lige så afgørende som biljagter og eksplosioner.
Mikkelsens kølige og kontrollerede præstation gjorde samtidig Le Chiffre til en særdeles ubehagelig modstander.
Særligt den berygtede torturscene understregede, hvor langt filmen havde bevæget sig væk fra den mere humoristiske Bond-tradition.
Eva Green gjorde op med den klassiske Bond-pige
Også filmens kvindelige hovedrolle markerede et brud med fortiden.
Franske Eva Green havde tidligere medvirket i Bernardo Bertoluccis The Dreamers og Ridley Scotts Kingdom of Heaven, inden hun fik rollen som Vesper Lynd.
Hun var intelligent, selvsikker og på ingen måde imponeret over Bonds sædvanlige charme.
Men vigtigere endnu fik karakteren en central betydning for hele fortællingen.
Forholdet mellem Bond og Vesper afslørede sider af agenten, som tidligere film sjældent havde udforsket i samme omfang.
Hans følelser kom gradvist i konflikt med arbejdet som hemmelig agent, hvor mistillid og manipulation ellers var nødvendige redskaber.
Vespers skæbne blev dermed afgørende for udviklingen af den følelsesmæssigt distancerede Bond, som publikum kendte fra tidligere film.
Judi Dench vendte desuden tilbage som M, selv om filmserien begyndte forfra med en ny tidslinje, mens Jeffrey Wright blev introduceret som CIA-agenten Felix Leiter.
Farvel til gadgets, men bestemt ikke til action
Selv om Casino Royale gjorde op med mange af seriens traditioner, var det bestemt ikke ensbetydende med mindre action.
Filmens spektakulære parkourjagt gennem en byggeplads står stadig som en af dens mest mindeværdige sekvenser.
Her jagter Bond en ekstremt adræt bombemand, spillet af parkourudøveren Sébastien Foucan, gennem byggekraner, stilladser og over hustage.
Scenen viser samtidig forskellen mellem Craigs Bond og tidligere udgaver af karakteren.
Mens modstanderen bevæger sig elegant gennem omgivelserne, vælger Bond ofte den mest direkte og destruktive løsning.
Senere byder filmen både på et dramatisk terrorangreb i en lufthavn og en bygning, der kollapser i Venedig.
Men selv de mest spektakulære scener føles mere fysiske og jordnære end meget af det, serien tidligere havde budt på.
Flere klassiske Bond-elementer blev desuden bevidst holdt tilbage.
Den berømte pistolåbning blev indarbejdet i filmens indledning, opfinderen Q var helt fraværende, og Bonds ikoniske præsentation med sit fulde navn kom først til allersidst.
Dermed fik de velkendte traditioner en helt anden betydning.
Publikum tog imod den nye Bond med åbne arme
Trods den omfattende kritik af Daniel Craigs casting blev Casino Royale en enorm succes.
Filmen fik international premiere i november 2006 og indtjente omkring 606 millioner dollars på verdensplan.
Succesen cementerede Craig som den nye James Bond og lagde fundamentet for yderligere fire film med den britiske skuespiller.
Han vendte tilbage i Quantum of Solace fra 2008, Skyfall fra 2012, Spectre fra 2015 og No Time to Die fra 2021.
Gennem de fem film fik Bond en mere sammenhængende personlig historie, end publikum tidligere havde oplevet i serien.
Karakterens handlinger havde konsekvenser, og hans forhold til andre mennesker fik en langt større betydning.
Samtidig demonstrerede filmene, at Bond sagtens kunne være både brutal, følelsesmæssigt kompleks og underholdende uden at være afhængig af seriens mest overdrevne traditioner.
20 år senere står James Bond foran endnu en genopfindelse
Jubilæet kommer på et særligt interessant tidspunkt for den traditionsrige filmserie.
Daniel Craig har for længst sagt farvel til rollen, og Amazon MGM har overtaget den kreative kontrol med James Bond-universet.
Dermed står filmskaberne endnu engang over for spørgsmålet om, hvordan verdens mest berømte hemmelige agent skal præsenteres for en ny generation.
Denis Villeneuve har tidligere demonstreret sit talent for ambitiøse og visuelt imponerende fortællinger med film som Arrival, Blade Runner 2049 og Dune.
Steven Knight har samtidig vist med Peaky Blinders, at han har erfaring med at skrive komplekse hovedpersoner, som ikke altid befinder sig på den rigtige side af moralen.
Om deres kommende Bond-film vil fortsætte Daniel Craigs mere realistiske tilgang eller genintroducere nogle af seriens klassiske elementer, er endnu uvist.
Den næste hovedrolleindehaver kommer under alle omstændigheder til at stå over for samme udfordring, som Craig gjorde for 20 år siden.
Han skal overbevise publikum om, at James Bond stadig kan være James Bond, selv om både ansigtet og personligheden ændrer sig.
Casino Royale viste, at det ikke nødvendigvis kræver flere gadgets, større eksplosioner eller mere overdrevne skurke at holde en gammel filmserie i live.
Tværtimod blev dens største styrke, at filmskaberne turde udfordre netop de traditioner, som havde gjort karakteren berømt.
Og 20 år senere står Daniel Craigs første mission fortsat som et af de mest markante eksempler på, hvordan en etableret filmserie kan genopfinde sig selv.
Casino Royal kan lige nu streames på Amazon Prime.
