Nicolai H
Tony Scotts 80’er-klassiker skjuler et dødsfald, to afviste instruktører og et gigantisk teknisk skæl af et problem.
Da “Top Gun” ramte biograferne i 1986, blev den til et globalt fænomen, lanceringsrampen for Tom Cruises karriere og en reklamefilm så effektiv, at den amerikanske flåde åbnede rekrutteringsboder i foyeren. “Top Gun: Maverick” vakte fornyet interesse for originalen, da den landede i 2022.
Men bag solbrillerne, bomberjakkerne og “Danger Zone” ligger en produktion, der kørte på kanten af katastrofe. Et stuntfly forsvandt i Stillehavet. To store instruktører afviste manuskriptet. Den mest kopierede scene i filmen eksisterede ikke, da optagelserne var slut. Her er fem detaljer om originalen, de færreste har fat i.
1. En stuntpilot omkom under optagelserne
Den 16. september 1985 gik 54-årige stuntpilot Art Scholl om bord i sit Pitts S-2 kamerafly for at optage en flat spin-sekvens ud for kysten ved Carlsbad i Californien. Han kom aldrig op igen. Hans fly fortsatte med at spinne forbi den planlagte udretningshøjde og styrtede i Stillehavet, oplyser Wikipedia. Hans sidste radiomelding var “I have a problem, I have a real problem”.
Hverken flyet eller Art Scholls krop blev nogensinde fundet. Den præcise årsag til styrtet forblev ukendt, men tunge kamerarigninger på Pitts’en kan have forrykket flyets vægtfordeling, skriver fast-rewind.com. Da “Top Gun” fik premiere året efter, blev filmen dedikeret til hans minde i slutteksterne.
2. To store instruktører sagde fra
Før Tony Scott takkede ja, forsøgte Paramount at få både John Carpenter og David Cronenberg til at sætte sig i instruktørstolen. Begge takkede nej. Carpenters indvending handlede om manuskriptets dommedags-logik. “They fight Russians in the third act? Come on now. There’d be World War III”, sagde han til Far Out Magazine.
Cronenberg forklarede, at amerikansk militærstof simpelthen ikke interesserede ham nok til at ofre to år af sit liv på det, skriver SlashFilm. Tony Scott endte med at få jobbet og blev undervejs fyret og genansat tre gange af Paramount, inden filmen var i kassen.
3. Elskovsscenen blev filmet fem måneder efter
Den blåtonede scene mellem Maverick og Charlie til Berlins “Take My Breath Away” blev slet ikke optaget under hovedproduktionen. Først da et testpublikum klagede over, at filmen manglede en rigtig kærlighedshistorie, blev Tom Cruise og Kelly McGillis kaldt tilbage til Chicago fem måneder senere for at skyde både elevatorscenen og selve sengescenen.
På det tidspunkt havde McGillis farvet håret mørkt til en anden rolle og nægtede at farve det lyst igen, mens Cruise var midt i “Pengenes farve” (The Color of Money) med betydeligt længere hår. Produktionen løste problemet ved at indhylle hele scenen i blå silhuet-belysning, der skjulte, at Charlies lyse manke pludselig var en helt anden, skriver Looper.
4. En flyvetime med F-14 kostede en formue
Paramount fik stillet rigtige F-14 Tomcats til rådighed af den amerikanske flåde, men det var langtfra gratis. En enkelt flyvetime kostede produktionen 7.600 dollar i brændstof alene, oplyser We Are The Mighty.
Flåden havde desuden kun givet grønt lys til to rigtige missilaffyringer. Resten af luftkampenes eksplosioner blev lavet med modeller, og de så så virkelighedstro ud, at flåden selv indledte en undersøgelse af, om produktionen havde snydt og fyret ekstra missiler af.
5. Linserne knækkede bogstaveligt talt under G-kræfterne
Flyscenerne skulle oprindeligt skydes med anamorfiske widescreen-linser, men udstyret kunne simpelthen ikke holde til det. De tunge linser “ville bogstaveligt talt bryde sammen under de voldsomme G-kræfter” i cockpittet, skriver fast-rewind.com.
Fotograf Jeffrey Kimball valgte i stedet at skyde hele filmen i det dengang nye Super 35-format med lettere sfæriske linser og udtrække widescreen-billedet fra selve negativet. Det er en af grundene til, at originalens aerial-fotografering stadig står knivskarpt, selv på moderne 4K-skærme.
