En gang imellem dukker de op. Den slags film der gennemsyret af atmosfære. Den slags film der får os til at holde vejret i åndeløs spænding. Den slags film hvis uhygge er psykologisk, istedet for den fysiske vi er så vant til fra teenie-slashers. The Others er en af den slags film.

Sjældent har jeg siddet og krøbet sammen i biografsædet, som jeg gjorde til denne film. Uhyggen kryber ind over en, og bliver der hele filmen igennem.

Uhyggen bliver for det første bygget op af den helt fantastiske atmosfære der er i filmen. Den gamle herskabsvilla, der for det meste henligger i mørke pga. børnenes sygdom, er enorm og virkelig skummel, for man kan som regel aldrig se om der gemmer sig nogen i mørket. Udenfor er der altid tåget, mørkt og skummelt, og der står indtil flere gamle, krogede træer.

Plottet i filmen hjælper også uhyggen gevaldigt på vej. Man har hele tiden følelsen af at der er et eller andet grueligt galt, selv i starten før filmen egentlig rigtig går i gang. Dertil kommer børnenes mystiske sygdom, og tjenestefolkene der virker som om de ved mere end de burde… generelt er der meget hemmelighedskræmmeri i filmen, fra stort set alle karakterer.

Uhyggen stiger som filmen skrider frem, og kun til allersidst kommer forløsningen i en genial slutning, som jeg selvfølgelig ikke vil røbe her. Det er virkelig fremragende lavet!!

Skuespillet i filmen er helt og aldeles på topplan. Først og fremmest har vi Nicole Kidman der leverer en særdeles fantastisk præstation. I interviews har hun udtalt at hun egentlig ikke have lyst til at lave filmen, fordi hun ikke kunne lide de følelser denne rolle bragte frem i hende. De omtalte følelser skinner virkelig igennem her.

Kidmans karakter “Grace” er en plaget kvinde. Ikke nok med at hun har migræneanfald, så er hendes mand ikke kommet hjem efter krigen er slut, og hun forventer naturligvis det værste, men håber det bedste. Dette gør at hun psykologisk er nedbrudt.

Dertil kommer børnenes mystiske sygdom. Grace forsøger at være en god mor, men hendes psykologiske tilstand gør at hun ikke kan klare det, og specielt hendes datter har hun ikke et godt forhold til. Man kan virkelig se at hele situationen tager hårdt på hende, og det er smukt spillet af Kidman.

De to børn, Alakina Mann og James Bentley, spiller også flot i nogle ret vanskelige roller. For det første skal de portrættere to alvorligt syge børn, og for det andet går disse børn nogle ret uhyggelige oplevelser igennem. De klarer det flot, og man er ikke i tvivl om at de to rent faktisk er søskende, så godt virker deres forhold.

Birolle indehaverne spiller også godt, specielt Fionnula Flanagan spiller godt som Mrs. Mills, husholdersken der ved mere end hun fortæller.

Generelt kan man sige om denne film, at skuespilpræstationerne er flotte, og de er selvfølgelig med til at skabe den uhyggelige stemning i filmen.

Filmen er instrueret af den spanske instruktør Alejandro Amenábar. Han har tidligere lavet filmene “Snuff” og “Abre los ojos”. Cameron Crowe’s film “Vanilla Sky” med Tom Cruise i hovedrollen er baseret på denne film, og Cruise har da også produceret denne film.

Amenábar’s instruktion i denne film er fantastisk. Manden ved virkelig hvordan man bygger en stemning op. Filmen er utrolig flot lavet. Belysningen er helt i top: enten er kulisserne dunkle og kun oplyst af enkelte stearinlys eller også er de badet i sollys. Begge ting er lige skumle for i mørket sker der onde ting, og i lyset er faren for børnene, hvilket man specielt ser i en uhyggelig scene hvor børnen pludselig vågner i sollys.

Samtidig er der brugt en god del CGI i filmen. Det er ikke så åbenlyst som i mange andre film, for computereffekten er her brugt for at skabe stemningen i filmen. Al tågen i filmen er simpelthen computergenereret, og det er umuligt at se at det er skabt på en computer… så virkeligt ser det ud!