Filmz
Scorpion King, The

Scorpion King, The

Medvirkende:

Bernard Hill, Steven Brand, Kelly Hu, Michael Clarke Duncan, Grant Heslov, Sherri Howard, Roger Rees, Nils Allen Stewart, The Rock, Ralf Moeller, Conrad Roberts, David McIlwraith, Branscombe Richmond, Joseph Ruskin, Esteban Cueto

Instruktør:

Chuck Russell

Filmlængde:

92 minutter

Genre:

Adventure, Adventure

Scorpion King, The

The Scorpion King er halvanden times åndsforladt actionunderholdning, uden hverken plot eller gode skuespilpræstationer.

[image=638]

“The Scorpion King” er noget i retning af en prequel til en sequel til en remake. Forvirret? Godt, det er vi andre også… filmen bygger nemlig på skurken The Scorpion King fra “The Mummy Returns”, der jo netop var efterfølgeren til Universalgs remake og mega-hit “The Mummy”.

Jeg kan lige så godt sige det med det samme… plottet i denne film er lige så tyndt som papir. Det er så godt som ikke eksisterende, og bruges kun til at kaste The Rock ud i en masse kampscener… her er det godt at filmen kun varer 1½ time… det svarer ca. til at se 2 episoder af TV-serien Hercules, som denne film umiddelbart minder meget om!

Filmen låner fra flere andre film, primært selvfølgelig The Mummy Returns… det er dog svært at forstå hvordan en så sympatisk gut som The Scorpion King, kan blive forvandlet til det monster han er i den film. Desuden var der et par scener hist og her, som var snuppet fra fx. “Indiana Jones og Templets Forbandelse” og “Rambo III”. Ikke noget voldsomt, men nok til at man lægger mærke til det!

Ok, nu ser man nok heller ikke denne film, med forventning om at man bliver intellektuelt udfordret… nej, denne film handler om to ting: action og bare damer, og der er nok af begge dele.

The Rock hugger, stikker, prikker, kaster, slår og flår sig igennem denne film i nogle ret imponerende kampscener… desværre er trenden i Hollywood i øjeblikket, at alt skal klippes så forfærdelig hurtigt, så man næsten ikke kan følge med i hvad der sker! En skam, for som Wrestler må The Rock have nogle ret imponerende atletiske evner, som vi ikke ser her… det går simpelthen for stærkt.

Filmens kvindelige hovedrolle, troldkvinden Cassandra, spillet af Kelly Hu, spankulerer rundt i et minimalt outfit det meste af filmen, så alle teenagedrenge får hvad de kan klare i denne film, inden for cencurens grænser. Derudover er filmen proppet med andre letpåklædte damer bl.a. i Memnons Harem og Dronning Isis’ amazonekrigere.

[image=639]

Skuespillet i filmen må siges at være filmens allerstørste svagpunkt. The Rock har to STORE problemer med sit skuespil:

1. Når han snakker, så lyder det altså som om han læser op fra et manuskript, og det er VIRKELIG et svagpunkt når man er skuespiller.

2. Hans mimik ligner jeg ved ikke hvad… indtil flere gange var jeg ved at knække sammen af grin, af The Rock’s forsøg på at give udtryk for følelser med mimik… det skal han holde sig fra, eller forsøge at overdrive knap så meget.

Jeg må sige at jeg nok ikke havde de store forventninger til The Rock som skuespiller, men han klarer sig da, for det meste af tiden holder han kæft og har stenansigt.

Kelly Hu der spiller filmens kvindelige hovedrolle spiller egentlig udemærket med hvad hun har. Hun er tilpas mystisk, men også kærlig, så The Scorpion King kan blive forelsket i hende… og så smider hun jo tøjet, så hun er bestemt også med i filmen for at lokke de førnævnte teenagedrenge i biffen…

Steven Brand spiller filmens skurk Memnon, og spiller en ret modbydelig karl, men jeg synes ikke at han spiller særligt overbevisende, for han virker slet ikke ond nok, og det kan en fancy frisure ikke gøre op for. Dette er en skam, for jo stærkere skurken er, jo flottere er heltens bedrift når skurken taber.

På den visuelle side er filmen utroligt flot… CGI effekterne er denne gang på den gode side, et stort skridt frem, i forhold til de virkeligt dårlige effekter i “The Mummy Returns”… kun et par enkelte gange er det åbenlyst at det er CGI, men sådanne momenter har alle film.

Også rent kulisse- og kostume-mæssigt er filmen utroligt flot… kulisserne er storslåede og til tider enorme, mens kostumerne virker realistiske og meget flotte… her har filmens producere taget sig sammen, og leveret varen.

[image=640]

Kort om filmen

Den onde konge Memnon, der sidder i sin position fordi han er den bedste kriger, udvider sit rige i alle retninger, og truer dermed de frie kongeriger, der er sammensat af flere stammer. Ingen kan stå imod Memnon, for han har en troldmand, der kan forudsige alle slag, ved sin side.

I et sidste desperat forsøg, hyrer de frie kongeriger snigmorderen Mathayus, der sammen med sine to brødre er de sidste Akkadiere i verden. De får til opgave at slå troldmanden ihjel, så Memnon ikke længere er ubesejrlig.

Mathayus bryder ind i Memnon’s lejr, og og forsøger at slå troldmanden ihjel. Det går dog op for ham at troldmanden faktisk er en smuk troldkvinde ved navn Cassandra, der bliver tilbageholdt mod sin vilje.

Mathayus må nu forsøge at redde Cassandra og samtidig besejre Memnon så de frie kongeriger ikke længere er truet.

Ads by MGDK