FilmenWaouuw, jeg ved snart ikke hvad jeg skal sige. Denne film er en oplevelse. Man bliver næsten overvældet. Jeg havde ikke de store forventninger til filmen, jeg troede egentlig, at den ville være for meget tøsefilm. Men jeg blev positivt overrasket.

Filmen scorer stort på billede og lyd, for historien har man set mange gange før, eller har man ?

Det er historien om den store kærlighed. Inspirationskilden til et væld af film og sange. Det var måske også derfor, at mine forventninger ikke var så store. Man har jo set det så tit før. Men nej, “Moulin Rouge” præsenterer historien på en måde, som jeg ihvertfald ikke kan mindes, jeg har set den før.

Det er en historie om drømme og fantasier, og ikke mindst behov. Alle i filmen har deres drømme, men de kan ikke rigtigt få dem levet ud eller opfyldt, da de alle behøver et eller andet. Christian vil gerne skrive om kærligheden, men han har aldrig følt den, han møder Satine og forelsker sig. Han har brug for hende for at kunne skrive og leve.

Hun har hendes egen drøm, om en stor karriere, og for at kunne få den opfyldt er hun nød til at hengive sig til den onde Hertug af Monroth. Men på samme tid er hun også småforelsket i Christian.

Zidler drømmer om at bygge natklubben Moulin Rouge om til et teater. Her kommer Hertugen igen ind i billedet, han har pengene, og han er mere end villig til at gå ind i projektet – såfremt at han får Satine.

Så kurtisanen Satine er ufrivilligt midtpunktet i denne historie, og hvad ingen andre end Zidler ved, end ikke hende selv, er at hun er døende…

Den er på mange måder nyskabende, men på samme tid stjæler den med arme og ben. Men den stjæler ikke på den dårlige måde, den låner teksterne fra nogle af hvor tids største komponister, Sting, Elton John, Madonna og mange flere. De har alle leveret store og smukke sange om kærligheden.

De tekster bliver så til scener i filmen, og det virker utrolig godt. Man har hørt sangene så mange gange før, men det er noget helt andet når der bliver sat billeder på, ikke som i en musikvideo, hvor historien er fem minutter, men som en film på to timer, hvor alle sangene er dele af en stor historie.

Det er sjovt at se høre sangene igen, og jeg er overrasket over hvor godt Kidman og Gregor synger. Ewan MacGregor leverer ihvertfald en overbevisende version af “Sound of Music”.

Men det hele skal jo ikke gå op i musik, og det gør det heller ikke i “Moulin Rouge”. Selvom at musikken er det bærende i filmen, så har Catherine Martin virkelig anstrengt sig, og leveret nogle fantastiske kulisser og kostumer. Hun vandt iøvrigt også 2 Oscars for hendes arbejde på filmen.

Filmen er som en teaterforestilling, men den er klippet som en musikvideo, masser af hurtige klip og skæve kamera vinkler. Selvom den foregår omkring århundredeskiftet, er det svært at sætte en tid på, da nogle af kostumerne og sangene er fra noget nær vores egen tid.

Baz Luhrmann har selv en bagrund indenfor opera og teaterbranchen, og det kan man også se på hans tidligere film. “Romeo+Juliet” og “Strictly Ballroom” henter ligeså meget inspiration fra teaterverdenen som “Moulin Rouge”. Men det er også det der gør den lidt atypisk og knapt så Hollywood.

Jeg har set leje udgaven af filmen, og er derfor gået glip af den 2 disk version man kan erhverve sig. Leje udgaven er en meget spartansk version og indeholder faktisk ikke andet en filmen. Lidt sørgeligt at de ikke har valgt at smide den ekstra disk med her, som de gjorde i forbindelsen med “Star Wars – The Phantom Menace”.

Den 2 disk version man kan købe, kan jeg ikke rigtig udtale mig om endnu, men det er en DTS udgivelse. Disken indeholder en masse ekstra materiale.

VideoUdgivelsen er Anamorphic Widescreen med 1.85:1 Aspect Ratio. Så der er såmænd ikke så meget at komme efter der.

Det er et meget rent og pænt billede, ingen grums eller macroblocking. Selvom filmen ofte foregår i lyssvage omgivelser er billedet ikke utydeligt eller svagt blåt. Til trods for af filmens MTV-agtige klipning står billedet godt, der er ikke “slør” eller “hak” i billedet.

AudioDer er 2 Dolby Digitale 5.1 spor på disken. Der er et på engelsk og et på spansk.

Jeg har “desværre” ikke haft tid til at se filmen på spansk, jeg kan alligevel ikke mere spansk end “Dos Cerveza´s por favor”.

Men det engelske spor er udemærket, det er jo en musik film og lydsporet er jo så også derefter, ingen vilde eksplosioner der får sub’en til hoppe rundt på gulvet. Filmen skal dog ses med mere end 2 højtalere. Man skal føle, at man sidder midt i det hele.