Blade II – Know The MarkBlade 2 er som sin forgænger en horror/action film med masser af blod og action. Så kunne man lide den første film, (og ikke kun det 10 minutter lange blodbad-tekno-nummer, som visse personer elsker at høre på loop), skal man sætte tænderne i denne efterfølger.
Det er jo ikke nogen hemmelighed at Whistler vender tilbage. Han har været gemt væk i årevis, og er blevet flyttet fra den ene verdensdel til den anden, så Blade ikke kunne finde ham. Men nu er han tilbage på værkstedet, hvor han skal arbejde sammen med Blades nye ungersvend, som har overtaget Whistlers plads som våbensmed og automobil ekspert. Dette er den gamle mand selvfølgelig sur over, men efter de har udvekslet et par tips og tricks, og lavet nogle fine “lys-bomber”, bliver de som i alle andre film det bedste makkerpar, lige indtil…
[image=446]
Nu skal det jo ikke være lykkeligt det hele, så en ny modstander dukker op, nemlig den muterede vampyr Nomak. Nomak bærer et virus som både kan inficere vampyrer og mennesker, og gøre dem til Reapers, som den nye race hedder. Reapers er ikke bare som almindelige vampyrer, der har trang til blod. De er afhængige af det og kan ikke leve uden massevis af blod, så nu er vampyrerne ikke på toppen af fødekæden mere.
[image=448]
Derfor bliver der sendt bud efter Blade, som skal hjælpe The Shadow Cabinet, vampyrrådet, som er ledet af Overlord Damaskinos… og god som han er, så siger Blade straks ja, og er nu sammen med vampyrene, om at bekæmpe The Reapers.
[image=447]
Som hjælp til dette får han en flok specielt uddannede og trænede vampyrer. De bliver dog slagtet ret hurtigt, da Reapers både kan tåle kilovis af sølvkugler, hvidløg og brækkede lemmer. Så for en gang skyld, ser vi Blade få en ordentlig omgang tæsk, og af folk som kæmper næsten lige så godt som ham selv.
Efter en ordentlig omgang flyvespark og løbeture op og ned af væggene tager filmen en drejning, som jeg ikke vil komme ind på her, da det er filmens “plot twist”.
[image=445]
Dødens time er kommet, min vurderingBlade II er meget flot og stemningsfyldt, og man sidder stadig klistret til skærmen, for lige at se endnu en vampyr brænde op, når Blade tager livet af dem. Den meget flotte “ligbrænding” effekt som den første film også havde, er blevet peppet lidt op og man må virkelig sige at CGI folkene har gjort et flot stykke arbejde, plus at Blade og andre genstande, står midt i effekten så det ikke bare er pastet ind oven på filmen.
MEN hvorfor skal film som har flotte effekter ødelægges med nogle meget dårlige scener, her tænker jeg på kampscenen hvor Blade får besøg af de to sendebude fra The Shadow Cabinet. Det er meget tydeligt at se det ikke længere er rigtige mennesker der slås, men dårligt computeranimerede personer der hopper rundt i luften. Det kan næsten sammelignes med “The Mummy Returns” hvor de flotte landskaber og effekter bliver spoleret af “The End Of Level” monsteret som ligner en forstørret plastik badeand med sminke. Det er synd for alle de andre flotte CGI scener, efter min mening.
Nå men tilbage til stemningen i filmen, jeg snuppede mig selv i at sidde og holde vejret for ikke at tiltrække mig en vampyr eller reaper, da Blade og vennerne er inde i “The House Of Pain”, der er vampyrenes gå-i-byen-sted, for at finde The Reapers. Det er meget sjældent, at man lever sig ind i miljøet, og man føler at alle de blodtørstige vampyrer kigger på en, som var man deres næste “drink”. En god måde at få puplikum til at leve sig ind i filmen, er den stilhed der er, når de lister rundt på gangene bag festen. Her er der så stille at man kan høre gulvbrædderne knirke under det 2 cm tykke gulvtæppe, kun forstyrret af et par vampyrer der hygger sig med aftenens date, og de svage bas-dunk fra den pumpende teknofest.