Filmz
Ice Age

Ice Age

Medvirkende:

Ray Romano, John Leguizamo, Denis Leary, Goran Visnjic, Jack Black, Cedric the Entertainer, Stephen Root, Diedrich Bader, Alan Tudyk, Lorri Bagley, Jane Krakowski

Instruktør:

Chris Wedge, Carlos Saldanha

Filmlængde:

78 minutter

Genre:

Animation

Ice Age

Ice Age : Licensed To ChillIce Age er en herlig komedie. Den er blandt de sjoveste film jeg har set i nyere tid. Jeg grinte og grinte, og kunne til tider slet ikke få hold på det igen. Ice Age er det sidste nye skud på stammen af computer animerede film, af samme type som Shrek og Monsters Inc.

Men denne film er meget mere, det er ikke den typiske sukkersøde Disney stil med masser af sang og musik. Det er heller ikke en komedie uden egentlig historie som Shrek var. Ice Age går lidt længere end Shrek, og får puttet lidt mere historie på, ikke for meget, ikke for lidt. Det er jo stadig en slags tegnefilm, og de skal jo helst ikke blive for dybsindige.

Det er en komedie det meste af tiden, men den indeholder også nogle sørgelige elementer, det er disse der gør den til en speciel oplevelse. En af disse scener foregår inde i en hule hvor nogle vægmalerier bliver ”levende” og fortæller mammuttens historie. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke blev en lille smule rørt.

[image=327]

Undervejs i filmen støder man ind i den lille Scrat (half squirrel, half rat ). Det er den lille fætter, som man nok har stiftet bekendtskab med i de første par trailere. Den er konstant i gang med at gemme en nød af vejen, men det volder den enorme problemer. Men kommer helt til at holde af det lille stakkels kræ.

[image=325]

Selve historien i Ice Age, er lidt af en klassiker, det er den gode gamle ”buddy story”, man følger de 3, de kan egentlig ikke rigtig lide hinanden i starten, men som historien udvikler sig, og de bliver sat på den ene prøve efter den anden, opstår der et venskab.
Jeg har set historien mange gange før, men jeg synes ikke at Ice Age er dårligere af den grund.

Animation er lidt anderledes en tidligere animationsfilm, den prøver ikke at være realistisk på nogen måder. Det er en blanding af tegnefilm, animation med et stænk af Wallace and Gromit. Da det er en animeret film, kan det være lidt svært at bedømme ting som instruktør og lignende, da produktionen ikke foregår på helt samme måde. Men Chris Wedge har nu gjort det godt.

Hvad stemmeskuespillerne angår, så har jeg heldigvis oplevet filmen på sit originale sprog, og ikke en duppet dansk version. Jeg har aldrig været meget for de synkroniseringer, det kan til tider gå meget ud over filmen, da animatorerne ofte tillægger nogle ansigtstræk til det tegnede persongalleri. De har været meget heldige med stemmerne, det er en kæmpe oplevelse at høre Ray Romano som mammutten Manfred, og John Leguizamo som et evigtalende, læspende dovendyr. De har et perfekt sammenspil.

[image=324]

Kort om filmen

Istiden. Selv i denne tid bliver det vinter, og det får alle dyr til at vandre mod syd, til et varmere klima. Men det er ikke alle, der begiver sig ud på denne vandring sydpå. Et par underfundige tilværelser er enten på vej den modstatte vej, eller i gang med at samle forråd.

Det lille dyr Scrat prøver ihærdigt at få gemt en nød af vejen, men det bringer den konstant i vanskeligheder, store vanskeligheder.
Mammutten Manfred er på vej nordpå. På hans vej redder han livet på et dovendyr, hvilket han bittert kommer til at fortryde, for det evigtalende dovendyr Sid, beslutter sig nemlig for at gøre ham følge. De støder på et fortabt menneskebarn, som Sid beslutter sig for at bringe tilbage til dens stamme, Manfred indvilliger i at hjælpe Sid, hvis han til gengæld vil lade ham være i fred bagefter. De finder lejren, men den er forladt. Her støder de dog på sabelkatten Diego. Han ved hvor stammen overvintrer og tilbyder sin hjælp med at finde den. De begiver sig af sted på en rejse, som bringer dem tættere sammen, en rejse med mange hindringer, ikke mindst fordi de alle bærer på en historie&eller en hemmelighed.

Ads by MGDK