[image=273]
Sammenligner man den med tidligere Hollywoodproduktioner inden for samme tema, så som “Good Will Hunting” (1997) og “Det bliver ikke bedre” (1997), så er “Et smukt sind” dog betydeligt mere vovet og efter min mening langt bedre. Fortællerteknikken er usædvanlig, og det krakelerende ægteskab og Nash’s sindslidelser, er vist med alle de ubehagelige detaljer, som disse nødvendigvis må have. Dette hører så absolut til filmens styrker. Historien minder på mange måder om “Shine” (1996), men for enhver der måtte have set denne, vil “Et smukt sind” nok forekomme noget mere ordinær, og konventionel.
[image=274]