[image=231]
Efter den første halve time, begynder kamphandlingen i filmen, og hvis man føler at man bare keder sig en lillebitte smule igennem de første 30 minutter af filmen, så lover jeg at der i de sidste to timer er action nok for selv de mest krigsliderlige. De sidste to timer er nemlig ren kamp… blodig, beskidt kamp mellem de amerikanske soldater og Aidid’s folk. Forestil dig den første halve time af Saving Private Ryan trukket ud over 2 timer, så har du Black Hawk Down.
Det er forholdsvis svært at bedømme skuespillet i denne film, for der er så mange roller, og man er samtidig totalt opslugt i de blodige kampe… dog skal det siges at Josh Hartnett og Ewan McGregor, som vel er det nærmeste man kommer på filmens hovedpersoner, leverer gode præstationer. Jeg var specielt imponeret over Ewan McGregors amerikanske accent.
Danske Nikolaj Coster-Waldau spiller en lille, men ikke ubetydelig rolle, i filmen… det var rart at se en dansker på det store lærred, og ligesom med McGregor var hans amerikanske accent perfekt og hans skuespilspræstation lige i øjet. Flere danskere i Hollywood siger jeg bare, specielt når de har denne kvalitet.
[image=229]
Som jeg nævnte i starten, er denne film ikke uden fejl. For det første er filmen alt for lang… med sine 2 timer og 30 minutter, går der for lang tid før filmen rigtigt kommer i gang, og samtidig er 2 timer meget lang tid at se på krig og lemlæstelse i… man bliver simpelthen immun over for blod, indvolde og afrevne lemmer til sidst… filmen kunne med fordel have været ca. 2 timer lang.
For det andet indeholder filmen en række humoristiske scener og one-liners. Humoren er med til at understrege grusomheden ved krig, når karakterer man lige har grint med (og af) bliver flået i en regn af kugler, men det virker samtidig morbidt i en krigsfilm af denne kaliber, specielt når den er baseret på en virkelig hændelse.
[image=230]