Det handler om at rejse tilbage og ændre på fortiden. Terminator-robotter vil både dræbe og beskytte drengen John Connor, så han kan/kan ikke vokse op i rollen som leder for maskinstormerne, når krigen i fremtidens år 2029 skal stå imod Skynets dræber-robotter. Det samme gør James Cameron nu. Han rejser tilbage i tiden til 1991 for at ændre på sin bedste film fra “T2” til “T3D”. Så hvilken slags Terminator er Cameron – den dræbende eller den beskyttende? Den ekstra dimension slår i hvert fald ikke magien ihjel.
[image=98117]
Den tredje dimension gør måske oplevelsen af “Dommedag” mere glat end [i]gritty[/i], men den er stadig en cyber-punket triumf. Det skyldes ikke mindst Camerons generøse brug af metal; hegn, kugler og robotter, der i tilfældet T-1000 flyder igennem tremmerne på den lukkede institution, som Sarah Connor har siddet spærret inde på siden Schwarzeneggers T-800 mislykkedes med at dræbe hende i 1984. Robert Patricks flydende, formskiftende T-1000 var en CGI-sensation i 1991 i 2D. Den metallisk flydende dræberrobot er endnu mere virkelig med 3D-brillerne på.
[image=98118]
Men “Dommedag” er endnu mere end det. Det er et rebelsk opgør med autoriteterne; psykiatere og politi, imens arv og miljø diskuteres på vejen. Kan fremtiden ændres? Og kan sådan en T-800, designet til at dræbe, lære ikke at slå ihjel? Det hele sker nedslidt lækkert på tur igennem et USA, der ligner en forløber til americana-turen i “Logan”; tankstationer, rastepladser, Pepsi-automater og mønttelefoner. 1991 ser stadig grumskøn ud, imens en tavs T-1000 i lastbil brutalt jagter den lille kernefamilie bestående af Terminator, mor og barn.
[image=98116]