Det handler om [i]homecoming[/i]. Om Spider-Man, der er kommet hjem til Marvel Cinematic Universe – på udlån fra Sony. Men også om årets homecoming – gallafesten på skolen, hvor en Peter Parker på 15 år forsøger at finde ud af det der med dates og piger, imens han som spinkel Spider-Kid slås med at vokse op til at blive en ægte [i]avenger[/i], en jernmand – ligesom Tony Stark. Aldrig har MCU givet så meget mening.
[image=96690]
Derfor er Michael Keaton den hidtil bedste MCU-skurk. Han vil ikke bare indhylle verden i mørke, fordi han er Loki – og dermed automat-ond. Derimod er han blevet frataget jobbet fra Starks storkapital og lever nu på resterne af Avengers-holdets egne ødelæggelser. Hvor passer Spider-Man så ind? Kan Iron/Far Man ikke klare den selv? Nej, for han har vigtigere ting at tage sig til. Nyt hovedkvarter, måske Thanos – de store linjer. Skrotskurken er for småt for en [i]Man[/i], men helt rigtig for et [i]Kid[/i].
[image=96692]
“Homecoming” er nemlig først og fremmest en [i]high school[/i]-film – som en ældre udgave af danske “Antboy”. Spindelvæv koges i kemi, imens en skrottet Ultron-bombe afmonteres i metalsløjd. Det var også der, hvor “The Amazing Spider-Man”-filmene var bedst. Når Peter var ungdomshelt i skoletiden. Når “Spider-Man” får lov til at opleve puberteten, kroppen der forandres, imens den egentlig skurk ikke er våbenhandleren Vulture, men derimod svigerfar, der da lige vil have en alvorlig far-snak, inden han lader Peter følge Liz til årets gallafest. Graden af alvor følger med alderen.
[image=96691]