Det er lige noget for dig, Camilla. Her er en høj, behåret mand, du kan få lov at ændre på. Han er godt nok lidt af et fjols, et udyr. Men måske er han god nok inderst inde? Udyret er helt sikkert bedre for dig end empatisk søde Nicolas, som du lige nu er gift med ved første blik. Han er ikke en [i]badboy[/i], du kan nå ind til. Kig i stedet på Belle, der nu igen forsøger at nå ind til sit slemme Udyr.
[image=95261]
Disney forsøger dog at sælge det gammelkendte eventyr på, at det er det indre, der tæller. Gaston – provinsbyens slags knallertbølle – tænker kun på overflade, men Belle ønsker mere af tilværelsen, som hun synger fra det klassiske musical-katalog. Men er det nu også sandt? Hun er jo lillepige-pæne Emma Watson, og bag Udyrets badboy-facade gemmer sig smækre Dan Stevens, der her er forklædt som CGI-gedebuk med temperamentsproblemer. Ville han have elsket Belle, hvis hun var tyk, men sød? Næppe.
[image=95262]
Og stakkels Emma Watson har det svært omgivet af effekt-medspillere, imens hun kæmper med at overbevise om, at hun skam er kvinde og ikke lille pige i selskab med Stevens og Luke Evans’ Gaston, der over for Watson ligner mænd med lolita-fantasi. Netop Gaston står for mest og det bedste liv her i 2017, hvor samspillet med den hengivne tjener, LeFou, bliver til årets [i]bromance[/i] i hænderne og stemmerne på Evans og sjove Josh Gad.
[image=95263]