[b]Find Maui[/b]

Det er Disney [i]Classic[/i]. En ung prinsesse må tage ud for at finde sig selv. Sådan har Ariel, Belle og Elsa alle gjort det. Imens de sang på en [i]catchy[/i] melodi. Det gør Vaiana også. Ud på Stillehavet for at finde halvguden Maui – og sit [i]coming-of-age[/i]-selv – til tonerne af nyheden, Auli’i Cravalhos lækre Disney-stemme, der garanteret gør “How Far I’ll Go” til det næste klassiker-hit. Jeg kunne i hvert fald omkvædet efter første lyt.

Lidt Disney-nyt er der dog over “Vaiana”. For i modsætning til netop Ariel og Belle, så er missionen ikke en prins. Derimod skal titelkarakteren redde hele sin Stillehavsverden imod det sorte hav. Og det med hjælp fra en sød gris, en klog bedstemor og en dum hanekylling. Det er skønt, at præcis som Pixars “Modig” og den frosne Elsa, ja, så behøver Disney-prinsessers eneste mission ikke længere at være en mand. Vaiana kan selv. Sejle et skib og i samarbejde med den selvfede halvgud besejre de mest nuttede og aggressive kokos-pirater.

Formen minder mest af alt om “Find Nemo”, hvor havet udforskes på vej frem mod et mål. Her skal Maui findes og en slags lava-bandit skal have sit hjerte tilbage, så alt kan blive godt igen. Men som med alle gode rejser, så er det selve turen, der er det sjove, og ikke destinationen. Det er møderne med et piratskib med kokosnødder, der først ser søde ud, indtil de tegner krigeransigt på den blanke nød. Nu er de ikke søde mere! Ligesom mødet med den bling-bling-glade krabbeskurk dybt nede i monstrenes rige, der djævelsk synger [i]shiny[/i] med signatur-sjov stemme af Jemaine Clement fra “Flight of the Conchords”.

Det er dog en Disney-film, ikke en fra Pixar. Derfor er der sange – det er forskellen. Men også her er der nye toner. Det er, som om Disneys ejerskab af Marvel Studios smitter af på resten. For ikke alene er Maui en slags selvironisk halvgud som Thor, men grundhumoren er også vældig Marvel’sk. Den er selvbevidst. Så når en ny sang begynder, så gør særligt Maui opmærksom på, at nu fortælles der med en sang. De blinker ud af lærredet. Det ville Ariel og Belle aldrig have gjort.

Erik og Udyret ville heller aldrig have gjort opmærksom på, at deres damer var (Disney-)prinsesser, fordi de var udstyret med en talende krabbe eller tepotte. Det gør Maui. Han peger selvreferende på, at Vaiana er en prinsesse med et dyr, som hun taler til/med. Hun benægter, det er hun i hvert fald ikke. Og det har hun næsten ret i. Hun er i hvert fald ikke Disney-prinsesse, som de var engang. Hun er handlekraftigt sin egen.