[b]Lad os snakke om det[/b]

Kommer de med fred? Det er altid spørgsmålet, når et rumskib besøger Jorden på film. I “Independence Day” er svaret ret klart nej – de fremmede kommer med krig. Sådan er det ikke i “Arrival”, der i stedet er en fredelig nærkontakt af tredje grad, hvor det handler om at forstå de fremmede og det, de vil.

Og selv om et stort rumskib designet koldt og elegant, som var det fra en udgave af ‘Bo Bedre’, netop er landet i den amerikanske baghave og 11 andre vilkårlige steder på planeten, så handler det egentlig ikke om dem, men om os. Særligt om Amy Adams’ sprogspecialist, der kaldes ind for at forstå dem. Men i virkeligheden er det sig selv, hun skal forstå. Den private fortælling.

Hun har nemlig mistet et barn præcis som Sandra Bullock i “Gravity”, der fortabt oppe i rummet skulle finde ned til livet igen. Genfinde livsglæden. Adams’ barn er sygt, der er sat tid på, hvor langt hun har tilbage. Hvad betyder det for barnets ankomst? For den tid, de har sammen? Det spørgsmål søger “Arrival” svar på pakket ind i en lille, intim sci-fi, hvor rumvæsnerne med syv tynde ben bare vil snakke om det. Eller skrive om det, som de gør på eget cirkelsprog med blækskrift på væggen oppe i rumskibets tyngdekrafts-udfordrede mødelokale.

Det er Denis Villeneuves mest kolde ret siden “Enemy”, der stilfuldt og systematisk førte Jake Gyllenhaals dobbeltgænger frem mod et absurd [i]what the fuck![/i] Det samme er tilfældet med “Arrival”, hvor møde efter møde klinisk – og næsten kedeligt – afdækker den store sammenhæng, inden det store [i]WTF[/i] afleveres fra dem til os. Til mig. Og Amy Adams. Men ikke på den absurde facon som i dobbeltgængerens spindelvæv, men derimod på den storladne som i Christopher Nolans tidsparadoksale “Interstellar”.

“Arrival” letter dog aldrig. Hverken i den ene eller anden betydning. Den holder sine mange ben på Jorden, imens et budskab om forståelse frem for krig leveres medmenneskeligt og lidt (for) tydeligt. Ja, Amy Adams siger det faktisk selv: sprog er første skridt på vejen mod forståelse – eller krig. FN og globalt samarbejde er bedre end 12 lukkede nationer, der forsøger at håndtere ankomsten fra det ydre rum på hver sin måde. Konflikten truer, når vi ikke taler sammen. Det gælder i privaten såvel som på den globale scene, hvor Kina overvejer, hvordan sådan et svævende designmøbel mon kan skydes ned.