[b]Dæmonerne mod lakridspastillerne[/b]

I Guillermo del Toros “Pans labyrint” bliver den spanske borgerkrigs grusomheder for meget for Ofelia. Hun forsvinder ind i en magisk verden. “Pigen, moderen og dæmonerne” er vinklet lidt mere til børn, men det betyder ikke, at pigen Ti får samme mulighed som Ofelia for a flygte fra problemerne. Hendes mor forsvinder ind i en anden verden, og Ti er nødt til at være den voksne. Det er så levende fortalt, at jeg som voksen næsten kunne sætte mig i hendes sted. Et sted som ikke altid rart, men som til gengæld virker mere realistisk end den fantastiske spanske fantasy-labyrint.

Hun er otte år, som bor hos mor. Moster kommer ofte på besøg med hunden, og hele familien leger til mørket falder på. Tingene kunne ikke gå bedre i Sverige. Lige indtil mor tager Ti og kuffert under armen og forsvinder. Mor er syg. Ti kan bare ikke se, hvad hun fejler. Det er indeni, den er gal. Hun lider af skizofreni, viser det sig. Men det forstår Ti jo ikke. Hun hører bare mor snakke med sig selv.

Suzanne Osten lykkes med det samme som Guillermo del Toros ‘Labyrint’ – nemlig at formidle fra barnets synspunkt. Derfor kab ting også være mere skræmmende end normalt. Hvad er det for nogle dæmoner, mor taler om? Hvad er en dæmon i det hele taget? De er i hvert fald efter mor – ligesom Faunen er efter Ofelias mor – og det skal de ikke være!

[i]’Mor, jeg har hørt, at dæmoner ikke kan tåle lugten af lakridspastiller,'[/i] siger en desperat Ti en dag. Hun puster forgæves løs på mor i håb om at drive det onde væk. Det handler i mindre grad om moderens psykiske lidelser og i større grad om pigens oplevelse af dem. Instruktør Osten er på barnets side. T møder op i skolen beskidt. Har det samme tøj på hver dag, for hun må klare sig sig selv, når mor nu ikke kan. Det går ud over venskaberne, det går ud over indlæringen. Hun er outsideren, hende med den skøre mor.

Formen låner Osten fra Xavier Dolans “Mommy” gjorde, nemlig det skiftende skærmformat. Fra det brede til det smalle. Når moderen har det godt, står den på bredformat – når hun har det skidt, er det næsten, som om dæmonerne maser skærmen fra alle sider. Vi bliver kvalt sammen med mor og Ti. Det er måske nok et simpelt greb, men det virker. Jeg er der sammen med Ti og mor.