[b]Bros før bryllup[/b]

Sommerens store bryllupsbølger er ved at stilne af. Men har man bare ikke fået nok endnu, kan “Mike and Dave Need Wedding Dates” tilbyde lidt hjælp. Efter den vil ordet ‘bryllup’ i lang tid medføre svedeture, kvalme eller anfald af vrede. Den eneste grund til at se en af årets hidtil dårligste film er, at enhver fuld onkel, man fra nu af får som bordherre, vil virke som en sølvtunget poet. Og enhver ‘fræk’ tale fra tøsernes gymnasietid vil fremstå som originalt komisk guld. En dum og talentløs jeg-ved-ikke-hvad-fanden-film til folk, der fandt “Wedding Crashers” liiidt for avanceret.

Sammenligningen ligger lige for. Og der refereres også her og der til “Wedding Crashers” med en misundelig mine. Filmen, man måler pik med, siger også noget om ens eget niveau. Den dumgeniale præmis om at score piger til bryllupper er nøjsomt vendt 83 grader, så det stadig handler om at score til et bryllup, men dem, man skal score, er nogle dates, som man er blevet tvunget at tage med, for ellers fik man ikke lov til at komme, fordi man ødelægger alt, man kommer i nærheden af. Og tænk, hvis det gik ud over ens lillesøsters bryllup. Bros’enes historie er et stykke rodet virkelighed, der skal koges ned til det essentielle: Fissen driver det fremad.

Mike og Dave vil gerne kappe båndene til onkel Wilson og Vaughn med et flot, moderne spil på kønsrollerne. Zac Efron og Adam Devine er klassiske drengerøve på grænsen til tabere, speedsnakkende sprutsælgere med fod og bong under eget glasbord. Men hvad nu hvis der også fandets rigtige pigerøve?! Der er lige så vilde med at drikke og bolle?! Inden for to minutter har Aubrey Plaza og Anna Kendrick både stjålet, bedraget og sagt ti grimme ord. Så har man kant. Eller også er man røvirriterende. “Mike and Dave Need Wedding Dates” har et stort problem i de decideret rædsomme hovedkarakterer, der ikke kunne trække hverken sympati eller et bøvet grin på en bodega kl. 5 om morgenen.

De sjove mennesker bliver sluppet løs på noget af det, som sjove mennesker aldrig bliver færdige med: bryllupper. Man ved efterhånden, at der er en masse stof. De håbløst gammeldags traditioner, det fjollede tøj, men først og fremmest idéen om at intet må gå galt. “Mike and Dave” genbruger bare gamle katastrofer og krydrer med mere udpenslet sex, grovere vold og højere skænderier. Det er næsten provokerende uengageret. Man fixer lige et opstyltet bryllupsshow på Hawaii, så skriger publikum garanteret af grin, når bruden får knust ansigtet, bros’ne slås henover buffeten, imens nogen bliver underlig af stoffer. Nemt og færdigt arbejde.

Den samme dovenskab gør sig gældende for hovedrollerne, hvor man har modcastet (mest) Anna Kendrick og Aubrey Plaza og lænet sig tilbage. De får ikke lov til at være hårde eller kantede, bare et par uintelligente og uvenlige mukkerøve. Heldigvis kan vores bros blødgøre dem nok til, at de til sidst giver lidt medlidenhedssex og et sødt smil. Det er godt lige at få bekræftet, at rigtige bros altid kan tæmme en pige. Han skal bare ligne Zac Efron. Måske bare være Zac Efron, der på alle parametre fuldstændig begraver Adam Devine fra scene et, men stadig er bro nok til at lade bro få nogle råbescener.