[b]En dansk verden udenfor[/b]

“En verden udenfor” er en god film. Den bedste, hvis du spørger IMDb. Det synes folkene bag “Der kommer en dag” også. For de har nemlig planket Tim Robbins’ tur direkte i fængsel og gjort den dansk med forudsigelig inspiration fra film som “Det forsømte forår” og “Drømmen”, hvor vi her 50 år efter revselessrettens ophør skal dumforklares, at det er skidt at slå børn. Enig, men den her film fortjener alligevel næsten en lussing.

For jeg er enig med Lars Mikkelsens sortskolede forstander for børnehjemmet Gudbjerg i, at åndsfravær skal mødes med hård disciplin. Mikkelsen med nazi-skilning refererer til de stakkels drenge/indsatte på børnehjemmet. Jeg tænker på det massive åndsfravær, som “Der kommer en dag” repræsenterer. For den her film er nemlig alt det modsatte af det, den prædiker. Nye tanker. Opgør med det gamle. Det her er mere af det samme gamle.

Her sendes Elmer med Forrest Gump-ben og brormand på børnehjem, da Sonja Richters enlige arbejdermor rammes af kræft og voldsomme violiner. De må på børnehjem, der symbolsk, dovent hedder Gudbjerg. Bare lige for at gøre den gammeltestamente pointe klar om det der med øje-for-øje. Nu har de ikke navne længere, men de får et nummer. Ligesom i et fængsel. Hmm, det var her, at plagiat-plottet begyndte at plimre. En underdog sendes uretfærdigt på barsk institution, hvor han gør sig populær med sine boglige evner, bliver voldtaget og indordner sig den strenge forstander for alligevel at blive snydt for sin frihed. Ringer det en klokke der udenfor? Slutteligt finder han på en snedig plan for at få sin frihed, hvilket alt sammen voice-over-fortælles af Morgen Free… En dreng på børnehjemmet.

Retfærdigvis så er “Der kommer en dag” ændret og fordansket. Men med heftige lån fra andre danske. Det er ren plankebøf det her. For det hele er naturligvis ikke kun lussinger fra Lektor Blom… Lars Mikkelsen. Nej, en dag kommer en ny lærer fra byen med idéer uden slag i. En langhåret, ‘drømmende’ Anders W. Berthel… Sofie Gråbøl, der giver nyt håb til drengen i centrum, der blomstrer, når der gives ros frem for tæsk.

Men hey, rammefortællingen med Elmers drømme om at blive astronaut er da i det mindste et forsøg på at tænke selv, ikke? Jo da, bare spørg Lasse Hallström, der i “Mit liv som hund” gav drengen Ingemar håb ved historierne om rumhunden Laika, imens han havde det svært med en døende mor og en storebror. Der er kun to formildende elementer ved “Der kommer en dag”. Harald Hermann i hovedrollen som Elmer er naturligt kejtet som en Buster Oregon. Ham ser jeg gerne mere til i en film, der gør sig umage.