[b]Alt for damerne (nu i XXL)[/b]

Olieglinsende muskler, vanvittigt roterende hofter og dunkende musik. Magic Mike besøger igen de danske biografer, og det er vi mange, der har glædet os til. Den første film fra 2012 var instrueret af Steven Soderbergh, der denne gang kun har stået for fotografering og klipning. Dengang blev både de intellektuelle og de mere kødelige appetitter mættet. Et “XXL” påklistret denne anden stripperrunde gør den ikke mere magisk, men heller ikke meget mindre underholdende.

Der er ikke meget almindelig [i]’Dad bod'[/i]-krop over herrerne i centrum, der om muligt er endnu mere veltrænede, end de var i den første film. Desværre har manuskriptet sprunget et par træningsdage over og er blevet lidt løs i siderne. Vi genser Mike tre år efter den første film, hvor hans møbelfirma tilsyneladende kører godt, men han er alligevel rastløs. Da de gamle venner dukker op og lokker med en sidste tur til stripperkonference i Myrtle Beach, smider han alt og kaster sig ud i et nostalgisk [i]roadtrip[/i], med hvad deraf følger af druk, hor og stofmisbrug. Den manuskripttur er kørt før.

Det er i stedet i karakterudviklingen, at energien er lagt. Hvor Mike og hans unge [i]protegé [/i]optog det meste af den første film, så er der denne gang givet væsentligt mere plads til de efterhånden midaldrende mænd, som de delte garderobe med. De er alle blevet hængende i stripperfaget, selv om de egentligt havde andre planer. Én ville være skuespiller, mens andre håber at kunne starte deres eget firma eller drømmer om en familie. Uheldigvis er der så meget andet, filmen skal nå, at der ikke er tid til at forløse deres historier. Det kommer derfor til at virke en smule klichépræget, at det ekstremt veludstyrede medlem af truppen ikke kan finde nogen kvinder, der vil være sammen med ham, eller at den mest pumpede og hårdkogte af danserne er kunstmaler.

Ensembledramaet må altså vige pladsen for en lang række lækkert koreograferede sceneshows, hvor mænd i stigende grad af nøgenhed viser deres lækre kroppe frem. Det er skamløs fanservice, der skal lokke kvinderne (og et par af os mænd) i biografen. Hvilket nok skal lykkes, for det er sgu meget lækkert. Jeg kan ærgre mig over, at scenerne er knapt så godt integreret i den øvrige handling, som det var i “Magic Mike”, men den konkrete udførelse og underholdningsværdien er der ikke noget at udsætte på.

Det mest interessante er faktisk ikke, hvad filmen viser, men at det er mænd, der viser det. Et hurtigt [i]vue [/i]ned over filmhistorien vil i hvert fald afsløre mange film, der udstiller kvindekroppen mindst lige så meget, som “Magic Mike XXL” gør med sine mænd. Her er et tydeligt kønspolitisk budskab, der handler om at give magt til kvinderne. Stripperdrengene underordner sig kvinderne. De tjener dem, de smigrer dem, de får dem til at føle sig smukke. Til tider bliver det lidt for hårdhændet, næsten banalt, men budskabet er sympatisk.