[b]Røvtur for 5. klasse[/b]

En helt kræver en god skurk. En, der giver helten så mange udfordringer, at vi til tider bliver i tvivl, om han mon klarer den. Det er kun den trofaste hjælpers ukuelige optimisme, som holder kampen i gang. I “Entourage” har man mudret rollerne sammen. Så de største forhindringer ikke lægges af en grinende, gal kriminel, men af de tåbelige sidekicks. Hvem har brug for fjender, når man har venner som disse?

“Entourage” kunne i hvert fald godt have brugt mere end et dårligt fremført Piers Morgan-interview til at forklare, hvorfor den her klike overhovedet eksisterer. Filmen kan godt ses af dem, der er uindviet i seriens ‘drengede’ charme, men et par afsnit ville nok gøre et eller andet klart om sammenholdet. Ellers ville man måske bare opdage, at Vinnie, Turtle, E og Drama blot er variationer over den tumpede drengemand fra Hollywood, der er ude på en livslang odyssé af fissevitser og practical jokes med pis og sæd.

Historien (som faktisk har en skurk, der bare keder sig bare så meget, at han tager på forretningsrejse det meste af spilletiden) går i stå hvert femte minut, fordi charmetroldene er tøsefornærmede på hinanden og hele verden. Der er sjældent blevet snakket så meget om så lidt, og de få fissevitser, der er, drukner i dialog af udstillingsmodellen som [i]”nå, hvorfor er du så blevet skilt?”[/i]. Plottet rykker kun, når de uadskillelige venner, praktisk taget brødre, glemmer et eller andet livsvigtigt for deres fællesskab, og der skal slukkes følelsesmæssige ildebrande ved at vifte med armene.

Men det trækker især ned, at de, udover at være uempatiske og uengagerede i hinanden, er glatte og uengagerende for mig som publikum. Det er måske nemmere i en tv-serie at have fire hovedpersoner, hvor de lange historiebuer giver karaktererne større udviklingsmuligheder. Satiren over Hollywoodkrigen mellem kunstnere og pengefolk forbliver mellemregning. Vinnie er en uinteressant figur, der søvnvader rundt og blinker med hundeøjnene, og om han får udlevet sit kunstneriske potentiale eller ej føles ligegyldigt.

“Entourage” er i det hele taget overbefolket af gudesmukke mennesker, der ikke kan lægge deres porcelænsansigter i tre forskellige folder. Som at se medarbejderrevyen hos Abercrombie & Fitch. Alt liv er lagt i hænderne på Jeremy Piven som agenten Ari Gold, der både skal styre et filmselskab og redde nogle grin med sine vredesudbrud. Men han kan ikke være i billedet hele tiden. Resten af scenerne er som at se over skulderen på en it-milliardær, der spejler sig i lakken på sin Ferrari.