[b]Store, sjove hjerte[/b]

Bille Augusts endnu biografaktuelle “Stille hjerte” er god og sørgelig. Den handler om en familie i krise med en mor og to døtre i centrum. Paprika Steen spiller den kontrollerende storesøster, Danica Curcic den kaotiske lillesøster. Hella Joof er nu premiereaktuel med “All Inclusive”, der er god og sjov. Den handler om en familie i krise med en mor og to døtre i centrum. Maria Rossing har erstattet Paprika Steen som kontrollerende storesøster, Danica Curcic spiller stadig den kaotiske lillesøster.

De to forskellige og alligevel ret ens film er et glimrende eksempel på, at det ikke handler om hvad, men om hvordan. Dramaturgien er den samme: værdiforskellige søstre skal finde og forstå hinanden igennem en familiekrise med mor som omdrejningspunktet. Bille August fortæller den som tåreperser, imens Hella Joof vanen tro foretrækker de varme smil. De bliver ekstra varme med den valgte charterferie-location på Malta, hvor de tre kvinder flygter på trøsteferie, efter at farmand-Bent derhjemme er blevet taget med bukserne nede og pikken inde i bogholderkollegaen Jonnas mund. [i]”Far er død,”[/i] siger Bodil Jørgensen på sin garvede deadpan-facon ved indgangen til flyet. Det var bare for sjov, korrigerer hun hurtigt på jagt efter grove grin. Dem fanger hun mange af.

Bodil Jørgensen kan som få spille frontalt imod sin egen fysiske natur. Hun ser skrøbelig ud på sådan en bedstemorforsigtig facon med sit ængstelige blik, blege og let rynkede ansigt og en stemme, der er så svag, at den kan knække over hvert øjeblik. Men hun knækker ikke. Hun er bedstemor med slag i. Hun lever livet på Malta, imens hun danser tæt med den lokale player, Antonio Banderas(!), til Daddy cool. Bodil Jørgensen, Antonio Banderas-kopi og Daddy cool. Titlen lyver ikke.

Og selv om idéen om den mørke, fremmede storcharmør er lige så udtrådt, som Malta er som feriedestination, så punkteres postkortidyllen tilpas mange gange, til at Antonio tilgives. Lillesøsteren rådfører sig med den lokale bartender, om hvordan hun kan give sin mor en sjov fødselsdag. Kokain eller porno foreslås der. Storesøsterens jagt på en autentisk oplevelse går ikke bedre, da hun spørger om barens oliven er lokale. Hvor fanden skulle jeg vide det fra, siger den ligeglade bartender, der smadrer alle romantiske idéer om de stolte indfødte.

Men selv om der er mange grin, så er tonen udstyret med en vemodighed, der kendes fra Alexander Paynes film. Ikke mindst postkortfilmen “The Descendants”, hvor en personlig sorg skal sones på Hawaii. Det sammenstød imellem smuk postkortturisme og en familiekrise giver også “All Inclusive” en særlig melankolsk stemning. Søstrene kender ikke hinanden mere, de er fremmede for hinanden. Danicas lillesøster vil ikke have storesøsters tubberware-kontrollerede liv. Det skulle hun aldrig have sagt, men snart griner de igen, når mor tages i elskov sammen med brusehovedet med tankerne sværmene for Antonio.