[b]Hård, men fantastisk rådgivning[/b]

Et godt stykke inde i Ridley Scotts nye film, “The Counselor”, var jeg forvirret. [i]”Har jeg ikke fanget plottet endnu?”[/i], spurgte jeg mig selv. Ikke, at jeg ikke var underholdt! Nej, de eminente skuespillere, den skarpe dialog og det arrogant rolige flow var bestemt nok til at holde fast i mig. Men eftersom hver eneste scene synes at sætte en ny handling i gang, er filmens eneste gennemgående element i lang tid Michael Fassbenders karakter – [i]the counselor[/i]. Men så pludselig. En lille, undseelig begivenhed, en større sammenhæng og et fedt, fedt helvede, der bryder løs!

Manus til “The Counselor” er skrevet af forfatteren Cormac McCarthy, der med denne film debuterer som manuskriptforfatter. At McCarthy primært er romanforfatter, mærker man både i dialog og opbygning. Men hvor det af de amerikanske anmeldere i høj grad er blevet modtaget med stor kritik, fungerer McCarthys manus i mine øjne fantastisk! Filmen tager sig nemlig tid til at bygge et univers op omkring sin hovedkarakter uden at haste af sted mod plotland. Der dvæles ved de mange bipersoner, som tæller alt fra trist underklasse til perfid overklasse, og som tegner et billede af en fortabt og ulækker verden af penge, stoffer og korte lunter.

Fassbender er som sagt [i]the counselor[/i] – rådgiveren – og han er længe vores guide rundt i denne verden. Han er sympatisk, forelsket og forlovet, og i forhold til de klienter han arbejder for, fremstår han dels naivt nysgerrig og dels fornuftigt skeptisk. Den verden, han færdes i, er så sandelig på kant med loven og den gode moral, men selvom han selv lader sig friste af de let tjente penge i narkobranchen, så virker hans motiver alligevel altid rene og hans kærlighed til sin forlovede ægte. Som så ofte i en thriller omhandlende narkohandel er man nødt til at sympatisere med – eller som minimum forstå – i bund og grund moralsk forkastelige mennesker.

Men dét, altså moral, sættes her i den grad til debat, hvilket er noget af det, som gør den tvetydige thriller til en fremragende film! Åbningsscenen slår temaet om seksualitet an, og som filmen skrider frem, bliver grænsen mellem den seksuelle drift og den moralske fornuft langsomt udvisket. Hvad driver os mennesker? Sex eller penge? Magt eller moral? Kan vi overhovedet skelne de størrelser fra hinanden?

Da helvedet endelig bryder løs i “The Counselor”, så bliver det grimt. Rigtig grimt. Filmen kommer på den ene side, nøjagtigt som den type film skal, til at stå som en ubarmhjertig advarsel mod nogensinde at involvere sig i den organiserede handel med narko, men på den anden side også som en refleksion over grænserne for menneskeligt forfald. Eller måske nærmere for manglen på grænser. Filmen efterlader næstekærligheden i afgrundsdyb håbløshed, og filmen blev siddende nagende længe hos mig.