Shirley og Hinda er gamle nok til at have vokset op i skyggen af den store depression, som ramte verden i 1929. Nu oplever de endnu engang, hvordan USA er i dyb krise.

Når de kører ned til indkøbscentret på deres el-scootere, kører de igennem lejre, hvor de arbejdsløse prøver at skærme sig mod kulden i billige iglotelte. På varehylderne er alt lavet i Kina på fabrikker, der driver rovdrift på naturen. Imens gentager politikerne og økonomerne deres mantra om, at verden igen vil blive et bedre sted, når bare vi forbruger mere, så økonomien igen kan vokse.

Men de to damer har set for meget til at lade sig narre så let. Hvordan kan det være, at de yngre generationer stoler blindt på den økonomiske elite, når der er så mange beviser på, at det, de siger, er noget sludder? Hvad skal der blive af Shirley og Hindas mange oldebørn, hvis de voksne overlader ansvaret til folk, der kun plejer deres egne interesser, mens de styrer os alle sammen mod afgrunden?

Shirley og Hinda må erkende, at der tilsyneladende skal et par oldinge til at stille de nødvendige spørgsmål. De starter el-scooterne og tager af sted på det, der kan være deres sidste, store rejse. De har ikke meget tid, hvis de skal nå at afkræve USA’s investment bankers, makroøkonomer og dollarmilliardærer et svar på spørgsmål, som ikke kan udskydes længere: Hvorfor skal vi blive ved med at vokse? – Kan den økonomiske vækst fortsætte for evigt?

Den politiske dokumentarfilm har fået to nye heltinder, som er ligeså charmerende og ukuelige, som de er gigtramte og gangbesværede.