[b]Doven og ineffektiv[/b]

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at M. Night Shyamalans seneste film er virkelig dårlig… Kun få kan tilsyneladende lide “The Village”, en del kan lide “Signs”, og “Unbreakable” har tilegnet sig en lille, loyal fanskare. Men når det kommer til stykket, skal man nok helt tilbage til “Den sjette sans” for at finde en Shyamalan-film, som flertallet fandt god og gribende. Shyamalans seneste film, den direkte pinlige “After Earth”, vil dog næppe få et imponerende eftermæle.

Filmen har et fint set-up, men en tåbelig historie: For 1000 år siden blev Jorden ubeboelig grundet menneskets rovdrift på naturen og klimaet, hvorfor vi i dag lever på en fjern planet ved navn Prima Nova. Her er de såkaldte [i]rangere[/i] vores stærkeste militære enhed, og de bekæmper først og fremmest de farlige ursa-monstre, som en fjendtlig civilisation angriber os med. Ursaer har ingen øjne, men til gengæld kan de lugte frygt. Tricket til at besejre dem er derfor ikke at være bange – gennem den såkalte [i]ghosting[/i]-teknik kan rangere opnå fuld kontrol over deres frygt, og således bliver de usynlige over for ursaerne.

Hertil meget fint. Når det begynder at gå galt, skyldes det, at hele historien om menneskeheden på Prima Nova hurtigt viser sig at være komplet ligegyldig, da filmens handling er centreret omkring Will Smith og hans søn, Jaden, der efter den mest usandsynlige tilfældighed i vel hele universet strander på Jorden. Will Smith har brækket benet, så han må sende sin søn, der lider af slemme faderkomplekser og drømmer om at blive alle tiders største ranger ligesom sin far, ud i naturen for at finde en eller anden tingest, som parret kan bruge til at transmittere et nødsignal. Nu har Jaden Smith altså mulighed for at bevise sit værd over for sin far, mens Will Smith endelig bliver tvunget til at stole på sin søn.

Der er en god grund til, at jeg kalder karaktererne ved deres skuespillernavne. For det første hedder Will Smiths karakter egentlig Cypher Raige, hvilket nok er det dummeste navn, jeg nogensinde har hørt. For det andet lader det snarere til, at man har lavet “After Earth”, så Will Smith og hans søn kunne komme på en velbetalt udflugt, end at man har forsøgt at lave en film med væsentlige, selvstændige tanker og pointer med de fiktive karakterer Cypher og Kitai Raige i fokus. Det er nemlig også Will Smith selv, der har udtænkt historien (altså historien om Will Smith som den mest respekterede mand i verden), og det hele skriger bare langt væk af smagløs selvpromovering.

Men ser man bort fra det, så er der alligevel ikke noget at komme efter. “After Earth” er simpelthen spækket med helt igennem tåbelige momenter og elementer såsom et ormehul, der af alle tænkelige steder i universet fører Smith-familien til netop Jorden; Will Smith, der kan få lov at sige, at alt på Jorden har udviklet sig til at dræbe mennesker, uden at sige hvordan eller hvorfor; Jorden, hvis ilt mennesker pludselig ikke kan indånde længere tid ad gangen; Jorden, hvis miljø nu skifter fra frodig regnskov om dagen til iskoldt snelandskab om natten og så videre… “After Earth” er virkelig dovent og dårligt fortalt.