[b]Miljøvenlig fart over feltet[/b]

København er verdensberømt for sin cykelkultur, men det samme ville være synd at sige om New York. Imidlertid er der i omegnen af 1500 cykel-budbringere, der til dagligt manøvrerer hurtigt igennem storbyens tætte trafik, og som kan levere breve og pakker hurtigere end de mere traditionelle posttjenester. I “Premium Rush” spiller en perfekt castet Joseph Gordon-Levitt den hurtigste budbringer af dem alle, Wilee, som pludselig bliver jagtet af en noget sur Michael Shannon i et væsentligt mindre miljørigtigt transportmiddel. Det er der kommet en både hyggelig og underholdende film ud af.

Filmens stemning og [i]feel[/i] slås an, allerede da The Whos fantastiske “Baba O’Riley” kickstarter åbningsscenen. De, som kender nummeret, vil vide, at det emmer af frihed, ungdommelighed, sol, sommer og fremdrift, og det er præcis det samme, som “Premium Rush” gør. Her er ikke ét stille øjeblik, men simpelthen bare halvanden times fuld fart over feltet på cykel igennem et solrigt, lyst og grønt New York. Wilee har tilmed kasseret sine bremser og gear for blot at overgive sig til suset og følelsen af fremdrift, og det smitter sørme af på seeren.

Der er ikke det store, sammenhængende plot i filmen, og selvom Wilee er i en kamp mod tiden, føler man ikke for alvor, at der er noget på spil. Det skyldes dels, at filmen aldrig truer med at levere store overraskelser, og dels (og måske først og fremmest), at der ikke er nogen for alvor onde karakterer med. Michael Shannon er (som altid) fremragende i rollen som [i]the bad guy[/i], men han er slet ikke skrevet usympatisk nok til at fremprovokere reel vrede og foragt, ligesom den noget påklistrede kærlighedshistorie mellem Wilee og en af kollegaerne ikke tages seriøst nok til, at man lever sig ind i den.

Men til gengæld irriteres man aldrig over, at man skal tvinges igennem et ineffektivt forsøg på at skabe indlevelse i ligegyldig sidehistorier, der bare skal drive den centrale historie fremad. I stedet er stemningen altid i top, tempoet er højt, og takket være adskillige velkoreograferede jagtscener skulle man da være et skarn, hvis ikke man fik lyst til at springe på jernhesten og tage den hasarderede cykeltur gennem New Yorks gader midt i myldretiden.

At der er flere usammenhængende elementer, og at de fleste af Levitt og Shannons kollegaer ikke just imponerer foran kameraet, trækker naturligvis ned i helhedsindtrykket. Ligeledes går der lidt for meget patos i en vigtig bikarakters motivationer, men det skyldes igen, at filmen insisterer på at indgyde sine karakterer med noble hensigter og så lidt udspekulerethed som muligt. “Premium Rush” [i]føles[/i] som og [i]er[/i] en glad film, som måske nok ikke er særlig ambitiøs, men som konstituerer god og vellavet underholdning, der til tider er virkelig spændende og for det meste rigtig godt fortalt.

Alt i alt er “Premium Rush” ganske ufarlig, men den er fuld af gode værdier og har to virkelig gode skuespillerpræstationer. Derudover er det altså uhyre sjældent, at man får lov at se en amerikansk film, hvor samtlige actionscener foregår på cykler, og de fungerer alle upåklageligt. Når Wilee drøner af sted på sin mountainbike [i]mod[/i] kørselsretningen uden bremser og med nød og næppe undgår de modkørende biler, stiger intensiteten hurtigt til tonerne af et dejligt soundtrack. Om ikke andet har “Premium Rush” slået et lille slag for cykelkulturen i New York, og det er jo sejt nok!

[b]Video[/b]

“Premium Rush” ser på alle måde fremragende ud på Blu-ray. Samtlige farver er smukke og naturtro, og sammen med det krystalklare billede kommer New York til at se enormt levende ud. Detaljerigdommen er tårnhøj, og de få mørke scener håndteres uden de mindste problemer. Der forekommer ingen forstyrrende elementer overhovedet, og man får alt i alt indtrykket af et fejlfrit transfer!

[b]Audio[/b]

Udgivelsens 5.1 DTS-HD MA-lydspor er mindst lige så godt som transferet. Enhver lydmæssig nuance gengives helt tydeligt, så alle replikker går helt klart igennem, også selvom mange af dem leveres, mens skuespillerne tonser af sted på deres cykler, og bybilledet larmer i baggrunden. Men mest imponerende er netop, hvor godt al støjen fra New York formidles. Der er hele tiden gang i baghøjtalerne, som skaber en konstant følelse af at være placeret midt i begivenhederne, idet bilerne susene omkring ens ører, folk snakker i baggrunden, vejarbejde gennemføres osv. Et perfekt lydspor!

[b]Ekstramateriale[/b]

Udgivelsen indeholder to små featuretter, som mest af alt består af klip af filmmagerne, der taler enormt engageret om cykler. Det er en forbavsende stor fornøjelse at høre på, og selvom spillelængden begrænser sig til samlet set godt 20 minutter, så kommer dokumentarerne fint rundt om alle de cykelbaserede overvejelser og erfaringer, filmholdet har gjort sig. Der er altså ikke overvældende meget ekstramateriale, men det, der er her, er ganske udmærket.