Samtlige efterfølgere til skrækfilmen “Motorsavsmassakren” (originaltitel: “The Texas Chain Saw Massacre”) har enten været ringe eller direkte katastrofale makværker. De håner nærmest originalen i al deres elendighed. Den nyeste af slagsen, “Texas Chainsaw 3D”, er langtfra lige så god som Tobe Hoopers oprindelige klassiker, men det er i det mindste en film, der både hylder sit ophav og samtidigt er helt sin egen.
[image=71660]
Hvis man kender det mindste til skrækfilmsgenren (og/eller pasticherne over samme), vil man forholdsvis få minutter inde i”Texas Chainsaw 3D” have gættet sig frem til, hvem der må lade livet først, hvem der er nummer to i rækken osv. Men – uden at afsløre for meget – så er instruktøren John Luessenhop heldigvis interesseret i at anskue det umiddelbart uopfindsomme plot fra en alternativ vinkel, som tilføjer en helt ny kant til filmen i dens sidste halvdel. Dette er den klart mest opfindsomme film i serien siden originalen, som “Texas Chainsaw 3D” dog ikke når til sokkeholderne.
[image=71659]
Skuespillerpræstationerne er heller ikke just værd at råbe hurra for, men de fem, unge kønne ansigter foran kameraet er tydeligvis heller ikke blevet hyret på baggrund af deres skuespiltalent. Allerede inden for filmens første fem minutter har vi overværet sex, dybe udskæringer (endda i en noget aparte arbejdsuniform) og utallige seksuelle hentydninger. Det kan være, at det klinger tillokkende i en 16-årige teenagedrengs øregange, men de fleste andre vil nok bare finde det ufrivilligt komisk. Hvorfor har den suspekte blaffer eksempelvis skjorten helt åben, når det regner og er koldt udenfor? Hvorfor føler den noget vovede veninde et behov for at skifte tøj i bilen og strutte med barmen? Glemte hun da at tage nyt tøj på om morgenen?
[image=71661]