Til trods for at den først dukker op nu, har en storstilet filmatisering af “Tintin” været undervejs siden 80’erne, og tegneseriens skaber Hergé mente sågar selv, at Steven Spielberg var den perfekte filmskaber til at bringe hans elskede figurer til lærredet.

“Tintin: Enhjørningens hemmelighed” er tiltænkt som den første del af en trilogi og udspringer af et usædvanligt partnerskab mellem “Ringenes herre”-instruktøren Peter Jackson og Spielberg, der begge er producenter på denne film. Det er dog alene Spielberg, der har instrueret denne del, og det mærker man tydeligt, for slægtskabet med de tidlige “Indiana Jones”-film er ikke til at tage fejl af. Filmen tager udgangspunkt i tegnserierne “Krabben med de gyldne klør”, “Enhjørningens hemmelighed” samt en lille smule fra “Rackham den Rødes skat” og følger selvsagt den ukuelige reporter Tintin, der som altid har en evne til at blive rodet ud i alverdens eventyr.

Ligesom “Avatar” er filmen skabt med højteknologisk [i]motion capture[/i], hvor skuespillerne har lagt kropsbevægelse og stemme til animationerne, og selvom teknikken ofte har voldt kvaler, så fungerer den fortrinligt her. De digitale gengivelser af Tintin, Terry og Dupond og Dupont rammer glimrende stilen fra tegneserien, men det er dog først og fremmest Kaptajn Haddock – fortolket af Andy Serkis – der bryder den digitale mur og får skabt et sprællevende væsen ud af al CGI’en. Meget puritanske Tintin-fans vil sikkert være utilfredse med nogle af de ændringer, der er foretaget, men ellers så er det en usædvanlig loyal filmatisering, der meget vellykket viderefører tegneseriens tone.