[b]Melankolske teenagekvaler[/b]

“Submarine” byder på en udsøgt pærevælling af akavede situationer og skæve karakterer, som man hurtigt lærer at holde af. Samtidig har Alex Turner (forsanger for det britiske band Arctic Monkeys) leveret et velspillet soundtrack til “Submarine”, der glider lige så let ned som filmen.

Når man som den 15-årige Oliver Tate bliver betragtet som komplet unødvendig i skolegårdens hierarki, så må man ty til at mobbe dem, der kun er marginalt mindre populær end én selv. Dette gør vores ven Oliver, og pludseligt får pigen i den røde jakke, Jordana (Yasmin Paige), øjnene op for ham. Sød musik opstår, og de to unges verdener kolliderer på både godt og ondt. Liver er altså ikke nogen dans på roser – og slet ikke for en teenager. Det viser sig snart, at Oliver både skal forhindre sine egne forældres ægteskab i at krakelere og Jordanas mor i at dø. Snebolden ruller, og Olivers behov og evige kamp for kontrol over sit eget liv bliver sat på en alvorlig prøve.

Richard Ayoades spillefilmsdebut er på én gang forfriskende og original, men samtidigt dejligt genkendelig for alle os, der mindes teenageårernes bøvl og frustrationer. Handlingsforløbet har et naturligt [i]flow[/i], der skiftevis pejler sig ind på Olivers genkendelige kampe med puberteten og mere seriøse og essentielle problemer, der vedrører andre end bare ham selv.

I rollen som Oliver møder vi Craig Roberts. Med sin britiske kølighed og charme forekommer Roberts perfekt til rollen som den noget selvoptagede, men stadig usikre teenager. Roberts leverer en spøjs, men underspillet sarkasme, der går lige i den indforståede humors hjertekule – såsom da Oliver bilder sin paranoide mor, Jill (Sally Hawkins), ind, at han lider af alverdens neurotiske lidelser, som hun har læst om, bare for at gøre hende mere bekymret, end hun er i forvejen.

Det er netop det velkendte, pubertetsprægede forhold mellem Oliver og forældrene, hvor man evigt og altid afprøver grænser for at forstå, hvor man står, der fremtvinger smil og grin i “Submarine”. Ud over Sally Hawkins, som virkelig gør det fortrinligt i rollen som Olivers mor, så møder vi også Olivers far, Lloyd (Noah Tyler), som er en yderst elskværdig person. Han er muligvis en usædvanligt grå, lille og rynket mand, men det afholder ham ikke fra at give sin højtelskede søn Oliver et par sextips, da Lloyd hører om Jordana. Oliver og Lloyd er endvidere en virkelig god sammensætning som far og søn, og man kan tydeligt fornemme, at æblet ikke falder langt fra stammen.

Det er hele denne kejtede pingpong-kamp mellem vores pubertetshelt og hans forældre, der gør “Submarine” til noget ganske specielt og en helstøbt, følelsesladet fornøjelse. Derudover er der også flere kærlighedsfulde, men stadig lettere besynderlige sekvenser med Oliver og hans elskede Jordana, der får hjertet til at slå en ekstra gang.