Den klassiske western møder klassisk science fiction i instruktør Jon Favreaus “Cowboys & Aliens” – og cowboys og rumvæsener er lige præcis, hvad man får i dette dundrende B-films genremiks. Hverken mere eller mindre.
[image=62605]
Han får slæbt sig selv til den nærmeste by, hvor det begynder at dæmre for ham, hvad angår hans sande identitet. Lonergan, som det viser sig er hans navn, er efterlyst for mord, diligencerøveri og lignende cowboyder-agtige forbrydelser. I byen Absolution møder han den barske kvægbaron og patriark Dolarhyde (Ford), der ikke finder sig i pis fra nogen, den skarpskydende skønjomfru Ella (Olivia Wilde), en bundærlig sherif og den bebrillede saloon-ejer Doc. Men ikke så snart er Lonergan blevet lagt i håndjern for sin tvivlsomme fortid, før byen ved midnatstid angribes af mystiske, flyvende maskiner, der spreder generel ødelæggelse og bortfører uskyldige indbyggere op i himmelrummet. Stridsøksen mellem Lonergan og Dolarhyde må straks begraves, så der kan jagtes “dæmoner”, og Dolarhyde kan redde sin søn (Paul Dano nærmest i en reprise af den ubehagelige rolle i “There Will Be Blood”), hvem maskinerne i luften hapsede med sig.
[image=62607]
Den ironiske distance er så godt som ikke-eksisterende, og det er ærgerligt. “Cowboys & Aliens” tager sig selv ualmindeligt seriøst, hvilket resulterer i indtil flere ufrivilligt komiske sekvenser. Her er den indlagte romantiske interesse mellem Craig og den overjordisk skønne Olivia Wilde den absolut største synder. Man tror ikke rigtigt på de længselsfulde blikke, når man ved, at de store, slimede rumvæsener står på lur. Der er ligesom vigtigere ting at tage sig af end lidt kysseri og befamling af Craigs veltrænende, spændstige [i]sixpack[/i]. Verdens frelse, for eksempel.
[image=62604]