[b]Spildte kræfter[/b]

Hvad drømmer man om, når klokken nærmer sig lidt i 9 om aftenen, og man stadig sidder på jobbet, fordi chefen endnu engang fik snøret en til at blive til lidt overarbejde. At slå svinet ihjel selvfølgelig! Eller måske bare om at komme hjem. Det sidste er nok mest sandsynligt. Men den sorte komedie “De satans chefer” vælger første mulighed og træder dødvande med den i samtlige 100 minutter.

De tre venner Nick, Dale og Kurt (spillet af henholdsvis Jason Bateman, Charlie Day og Jason Sudeikis – alle gode kræfter) trives ikke i deres jobs. Nicks chef er en førsteklasses nar, der igen og igen lokker den godtroende Nick med en forfremmelse lige om hjørnet, men i sidste ende snyder ham på målstregen. Supersadist.

Tandlægeassistenten Dale kæmper en brav kamp mod sin sexgale chef (Jennifer Aniston), der har set sig varm på ham og truer med at ødelægge forholdet mellem Dale og hans søde forlovede – hvis han ikke giver hende et put. Stakkels Dale. Kurt derimod er lykkelig for sin chef, den rare Pellit Sr. (Donald Sutherland). Men da senior ud af det blå ryger i svinget takket være et hjertetilfælde, står junior, kokainafhængig og luddoven, klar i kulissen til at gøre livet surt for Kurt. Under en våd bytur leger de tre kammerater med tanken om at slå de tre horrible herskere ihjel. Bare for sjov selvfølgelig. Men der er åbenbart ikke langt fra tanke til handling, og snart står de i møg til halsen.

Kontoret som komisk skueplads på det store lærred er både set før og set bedre udnyttet. Især “Office Space” var en knivskarp satire over arbejdslivets drone-eksistens og oprøret imod det. I “De satans chefer” spøger “Tømmermænd i Vegas” desværre mere i kulissen end førnævnte, men hverken karaktererne eller situationerne er lige så sjove eller vilde. Det er, som om tidligere tv-serie- og dokumentarinstruktør Seth Gordon ikke har turdet gå planken ud på sin egen films præmis: Tre normale leverpostejsgutter, der gerne vil se deres respektive chefer døde og går i aktion. Lad dem dog rode sig helt ud på det overdrev, som er filmens udgangspunkt. Men det gør Gordon kun glimtvis. Mest ‘åh nej – det-gjorde-du-ikke’ i en scene, hvor drengene har forvildet sig ind i Pellit Jr.’s flamboyante lejlighed og kommer til at tabe hans koloenorme kokainbowle ud på det langhårede ryatæppe. Herlig panikstemning.

Filmens bedste og sjoveste scener udspiller sig dog mellem Jason Bateman og Kevin Spacey, der spiller hans djævelsk onde boss. Her får Spacey lokket Bateman til at snuppe en whisky skænket helt til kanten klokken otte om morgenen på kontoret med et ledende [i]”Skal du have en med?”[/i] for bagefter at insinuere et alkoholproblem. Her forstår man næsten, hvorfor fyrene går med mord i deres tanker.