[b][i]Helt[/i] utrolig[/b]

Midtvejskriser, impotens, bedrageri og en dysfunktionel familie i frit fald… Det lyder som en beskrivelse af et af Mike Leighs socialrealistiske dramaer, og det lyder i hvert fald slet ikke som hovedingredienserne i en computeranimeret familiefilm. Men Pixars “De utrolige” er da også både unik og utrolig – det er den virtuose Brad Birds film som regel.

Filmen foregår i en alternativ virkelighed, hvor vaskeægte superhelte lever iblandt os, men hvor kyniske politikere og groteske sagsanlæg har tvunget dem i hi. Ægtefællerne Bob og Helen og deres tre børn, Violet, Dash og Jack-Jack, undertrykker deres superevner i et forsøg på at falde i med lokalbefolkningen. Men Bob har svært ved at give slip på sin fortid som superhelten Mr. Utrolig, så om natten bekæmper han samfundets udskud i det skjulte, alt imens en gammel fjende lægger skumle planer i det fjerne. Der går ikke længe, før hele familien må skrotte hæmningerne og træde i karakter for at redde verden endnu en gang.

“De utrolige” adskiller sig først og fremmest fra de fleste animationsfilm ved ikke at handle om talende husdyr eller legetøj, men om ægte mennesker af kød og blod. Jovist, disse mennesker kan let løfte en folkevogn og forvandle vandpartikler til broer af is, men inderst inde er de nøjagtig lige så skrøbelige som alle os andre. De stresses af arbejdet, de triller tommelfingre i bilkøer, og de klapper ægtefællen på måsen, når de er i godt humør. Det er detaljer som disse, der er med til at gøre filmens [i]utrolige[/i] figurer [i]trolige[/i]. De er ikke blot heroiske og pokkers charmerende, men også øjeblikkeligt genkendelige for alle, der engang har følt sig knap så super (læs: os alle sammen).

“De utrolige” er afgjort den mest voksenorienterede film i Pixars brogede repertoire. Der er knaster i forældrenes ægteskab, som de mindste næppe vil begribe, men som mange voksne vil kunne sætte sig ind i – ligesom de fleste ældre tilskuere formentlig vil kunne forholde sig til Bob og Helens behov for at gøre op med en dagligdag, der bliver mere og mere rutinepræget. Med sin spilletid på knap to timer er “De utrolige” den klart længste Pixar-film til dato, men det er også den af selskabets film, som har mest på hjerte. Før “De utrolige” eksploderer i et fænomenalt festfyrværkeri af hæsblæsende action, har Bird taget sig så god tid til at etablere sit univers og dets figurer, at actionscenerne bliver ti gange mere gribende, fordi vi føler os så knyttede til personerne.

Alt dette er dog ikke ensbetydende med, at “De utrolige” glemmer at have det sjovt, for Birds perle lammer lattermusklerne gang på gang. Den excentriske dragtdesigner Edna Mode (som Bird selv har besjælet med sin skæppeskønne stemme) er måske Pixars sjoveste karakter til dato – en herlig karikatur af den snarrådige Q fra James Bond-filmene, og Mode er altså blot én af utalrige muntre referencer til spion- og superheltegenrernes klicheer. Skuespillernes stemmer går perfekt i spænd med figurernes udseender, og actionsekvenserne er på højde med dem i Hollywoods bedste live action-blockbusters. Men Birds største bedrift er, at han får os til at grine og græde [i]af[/i] og [i]med[/i] computergenererede pixels. Bird behersker åbenbart ikke kun det utrolige, men også det umulige.

[b]Video[/b]

Præsenteret i 1080p/AVC 2.39:1. Ligesom de fleste computeranimerede spillefilm ser “De utrolige” fuldstændig fantastisk ud på Blu-ray. Billedet er knivskarpt fra start til slut, farvegengivelsen er upåklagelig, kontrasten er solid som cement, ingen digitale forstyrrelser forekommer, og billedet udviser en nærmest tredimensionel dybde. Perfekt er kun et fattigt ord.

[b]Audio[/b]

Takket være et sublimt DTS-HD Master Audio 5.1 ES-lydspor lyder “De utrolige” lige så godt, som den ser ud. Randy Thom og Michael Silvers’ Oscar-belønnede lydeffekter gengives med en exceptionel klarhed, og subwooferen giver dem lige nøjagtig den slagkraft, de bør have. Lydsiden er fyldt til randen med pragtfulde panoreringer, og selv under filmens stilfærdige sekvenser er lydbilledet vidunderligt levende og nuanceret. Michael Giacchinos funky score folder sig godt ud – ofte i samtlige højtalere – og replikkerne overdøves aldrig. Et dansk Dolby Digital 5.1 EX-lydspor medfølger også. Det danske lydspor er ikke nær så slagkraftigt som det engelske, men det vil de mindste garanteret være hamrende ligeglade med.

[b]Ekstramateriale[/b]

Meget af udgivelsens ekstramateriale fulgte med på dvd-udgivelsen, men Disney har også været så venlige at producere en masse nye godter til denne nye Blu-ray – deriblandt dokumentaren “The Incredibles Revisited” (22 min.), hvori instruktøren Brad Bird og flere af hans kollegaer debatterer filmens tilblivelse. Det er en fremragende dokumentar, som byder på flere spændende og enormt sjove anekdoter, og deltagerne er heldigvis ikke bange for at tale om projektets hurdler – såsom Disneys manglende tillid til projektet. Diskens to kommentarspor fulgte også med på dvd’en – det ene er med Bird og produceren John Walker, mens det andet byder på udtalelser fra en række af filmens animatorer. Deltagernes gejst er smittende, og deres historier er interessante.

“Det glade får” er den glimrende, Oscar-nominerede kortfilm, som blev vist i biffen forinden “De utrolige”, og instruktøren Bud Luckey har indtalt et kommentarspor til den. “Jack-Jack Attack” er en anden fornem kortfilm, som omhandler superheltefamiliens heroiske baby, og Bird og Co. har indspillet et video-kommentarspor til den. Derudover er her to korte videoindslag, der fokuserer på henholdsvis skabelsen af slutteksterne og en morsom hændelse under filmens produktion. Desuden medfølger trailere til et par af Disneys andre film. Det er dog en smule ærgerligt, at den amerikanske Blu-ray indeholder en ekstra disk med endnu mere ekstramateriale, som ikke medfølger på den danske udgivelse. Ekstramaterialet præsenteres i 1080p.