[b]En kærlighedserklæring til nørderne[/b]

Simon Pegg og Nick Frost, briternes svar på en komisk guldgrube, vender tilbage i glimrende form med endnu en veloplagt spoof-komedie. Denne gang tager d’herrer sci-fi-genren under kærlig behandling i historien om det yderst veltalende og karismatiske rumvæsen Paul (med Seth Rogens stemmetalent) og dennes flugt fra regeringens mystiske mørkemænd.

Briterne Graeme og Clive (Pegg og Frost) er langt hjemmefra, men alligevel på hjemmebane. De to sci-fi-nørder og bedste venner er nemlig på pilgrimstur til Comic-Con i San Diego, hvor de boltrer sig blandt tegneserier, computerspil og [i]meet-and-greets[/i] en masse sammen med ligesindede. Juleaften for nørder, kort sagt. Efter messen har de planlagt et roadtrip til alle USA’s mest berømte UFO-byer og steder: Area 51, den sorte postkasse, og hvad har vi, men turen tager pludselig en markant U-vending.

Fræsende gennem den sorte nat støder de ind i det udflippede rumvæsen Paul, som efter eget udsagn er på flugt fra regeringen, der har holdt ham under skarp bevogtning siden 1950’erne, hvor han styrtede i sit intergalaktiske fartøj. Nu vil Paul hjem, og det er op til Graeme og Clive at få ham sikkert frem. Ikke let med en hel flok mænd i sort i autocamperens bakspejl og en [i]illegal alien[/i] ombord, der ikke er bleg for at fyre den fede.

Antiheltene Pegg og Frost, der ikke just er velsignet med prima genetisk materiale, er pokkers charmerende som de to übernørder Graeme og Clive, der gang på gang må forsikre både hotelpersonel og Paul om, at de altså ikke er bøsser, men bare rigtig gode venner. Instruktør Greg Mottola får med stort held drejet historien om de to fanboys møde med rumvæsenet og alle sci-fi-klicheerne således, at forholdet mellem de to gør filmen til lige dele [i]bromance[/i] og sci-fi-spoof. Selv da Peggs Graeme møder sin drømmekvinde i skikkelse af den kristne fanatiker Ruth, spillet af “Saturday Night Live”-førstekvinden Kristen Wiig, sidder man med en stille bøn og håber, at forholdet mellem de to gutter ikke går i stykker for noget så ligegyldigt som en kvinde. Forfriskende ærligt og uden tvivl en vigtig pointe for Pegg og Frost, der igen-igen har stået for manuskriptet, som tilfældet også var med både “Shaun of the Dead” og “Hot Fuzz”.

Perlerækken af komisk talent, som Mottola har fået stuvet sammen i “Paul”, er imponerende og en fornøjelse at iagttage. Ud over duoen Pegg og Frost sørger de to Bill Hader og førnævnte Kristen Wiig (der ligeledes stod for en stor del af morskaben i Mottolas lille indie-komedie “Adventureland”) for sikre grin. Seth Rogen får vi på papiret måske kun i stemme-form, men det med en dreven røst så distinkt hans egen, at han faktisk er Paul. I øvrigt fremragende CGI-arbejde fra folkene på Double Negative. I en lille, men bestemt nævneværdig rolle som servitrice på den virkelige diner Little A’Le’Inn, leverer den altid veloplagte Jane Lynch [i]punchlines[/i] med både bid og glimt i øjet. Bliv endelig siddende under rulleteksterne, hvor Lynch i en afsluttende insider-joke voldflirter med Wiig.